Annonce
Ugeavisen Varde

Sommerserie: Mit kæreste eje Et år med musikabstinenser førte til hundekøb

- Futte bliver ikke en hund, der skal være alene hjemme hver dag. Hun skal med alle steder, undtagen når vi skal til koncerter og festivaler, men vi har heldigvis mange hunde-sittere, der gerne vil passe hende, siger Helle Ølgaard. Foto: Malene Wonsbek
Valget var kompliceret for Helle Ølgaard, der blandt andet er museumsleder i Tirpitz. Hvad er hendes kæreste eje – hundehvalp eller festivalgear?
Annonce

Fanø/Blåvand: Hvis 2020 havde været en almindelig sommer og ikke en coronasommer med endeløse aflysninger af koncerter og festivaler, så havde Helle Ølgaard måske ikke fået hund. I hvert fald ikke lige nu. Futte er med til at fylde tomrummet og gøre sommeren hyggelig på trods af alle de nu aflyste koncerter, Helle og hendes kæreste, Arthur, skulle have været til.

Når Helle er på museumsvisit i Nymindegab, må Futte godt komme med. Foto: Malene Wonsbek

- Jeg er vokset op med hunde. Og jeg har ikke et hjem, før jeg har fået hund. Sådan er det bare, understreger 31-årige Helle Ølgaard med et drillende smil.

Annonce

Musik er en livsstil

Helle ville have hund. Arthur ville ikke. Så de gik på kompromis og købte en hund. Og hun hedder Futte. Hende har museumslederen af Tirpitz valgt at fremhæve som sit ”kæreste eje” i denne artikelserie. Og når talen falder på ”kæreste eje” (som ikke må være kæresten, for ham kan man ikke eje), så var valget faktisk svært. Helle vaklede til det sidste mellem hundehvalp eller festivalgear.

Lykken er at bide i en tør grankogle. Foto: Malene Wonsbek

- Musik er en del af vores hverdag. Vores livsstil. Vi tager til festivaler for at feste og samles med venner om sociale oplevelser. Her er Arthur og jeg afsted hver for sig. Vi er gerne til to-tre festivaler i løbet af året. Koncerterne, en fem-seks stykker om året, tager vi altid til sammen. De indgår i vores ferieplanlægning, for vi tilrettelægger fridage alt efter hvor og hvornår, der er gode koncerter i Europa eller andre steder, fortæller Helle.

Futte scorer max point på nuttefaktoren. Hun er sjov, kvik, nysgerrig og ikke meget højere end markblomsterne omkring museet i Nymindegab. Foto: Malene Wonsbek
Annonce

Altid klar til fest

Helles festivalgear, der er pakket og klar til udrykning, består af et slidt lilla telt, et sæt formstøbte ørepropper, splinternye jagtgrønne gummistøvler, vådservietter, vodka, tequila, band t-shirts og Treo. Og ja. Det sat op imod en lille, plysset hundehvalp. Det var ikke et let valg…

Sure tæer i sandaler? Futte tjekker. Foto: Malene Wonsbek

- Man skal have tid til en hundehvalp, og det havde vi i år, så derfor blev det nu, siger Helle, der går meget op i hundetræning. Hun har clearet med både chef og kollegaer, at Futte må komme med på arbejde, når hun er på Vardemuseernes hovedkontor på Lundvej. I Tirpitz er der adgang

Mit kæreste eje: Futte

Tæve, 11 uger, har fire ben og en plyslækker hvalpepels

Race: Bomuldsblanding mellem ”Coton de Tulear” og en ”Löwchen”

Født i Dragør

Som voksen vil den veje 5-6 kilo og blive cirka 25 centimeter høj

Helle Ølgaard

31 år, bor sammen med sin kæreste Arthur på Fanø

Job: Leder af Tirpitz og Vardemuseernes Kommunikationsafdeling

Uddannelse: Eventkoordinator og Serviceøkonom

Fritidsbeskæftigelse: Rejser rundt til koncerter og festivaler

forbudt for hunde, og det gælder selvfølgelig også for museumslederen.

Mælkebøtte – den skal lige undersøges. Foto: Malene Wonsbek
14 dage efter Helle Ølgaard havde afsluttet sin uddannelse som serviceøkonom, fik hun jobbet som museumsleder i Tirpitz. – Jeg har ansvaret for, hvilke oplevelser vi tilbyder gæsterne, hvordan Tirpitz ser ud i fremtiden, og at museet står som det gode eksempel for vores ambitionsniveau i forhold til udvikling af fremtidige udstillinger og museer, siger Helle, der glæder sig over at museet trods coronabegrænsninger er godt besøgt. Foto: Malene Wonsbek

- Lige nu skal Futte luftes cirka hver anden time, og snart skal vi til at gå til lydighedstræning, for jeg vil lære hende sjove tricks. Hun skal kunne give pote, gå på bagben, rulle rundt, og hvad vi ellers finder på. Futte er meget ivrig efter at lære, og jeg er meget ivrig efter at se, hvor meget jeg kan lære hende, så vi får det sjovt sammen, siger Helle, der måske alligevel ikke er helt så ked af de mange koncertaflysninger…

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce