Annonce
Ugeavisen Varde

Spinat ud af ørerne

Annonce

Lad mig advare med det samme: Jeg er til spinatpandekager.

Jeg ved det - det deler vandene. Hvorfor nu ødelægge det gode omdømme, som pandekager har? Og hvad er der galt med sukker og syltetøj?

Dem kan jeg også godt lide, men spinaten kan et eller andet.

Jeg har for flere år siden præsteret at tage dem med som hygge-frokost til Legoland - i bedste mening. Grønne og fine. Men det er ikke gentaget siden. Jeg måtte konstatere, at venindens pizza var noget mere tillokkende for min datter end de grønne ting.


Så når 2021 er ovre, har jeg tegneseriemuskler, attitude og anker på armene.

Dorthe Knudsen


Dem, der kender mig, vil vide, at der er plads til mere helsefreak over mig. Der kan virkelig sagtens være mere helse og mindre hygge.

Det kunne der også hos Tina Farup Christensen og Pernille Brødsgaard - før de begyndte på 12 ugers U-vending med Ugeavisen Varde og Emcare. Dem kan du læse om i denne uge. De har gjort det virkelig godt - jeg siger det bare. Imponerende.

Men tilbage til spinatpandekagerne. Jeg diskede også op med dem nytårsaften nu her. Nogle vil sige en dødssynd. Men toppet med god bacon og basilikumcreme - så var alle i familien faktisk glade for spinatpandekager. Jeg skrev det STORT ind i den mentale kalender.

Og hvis du vil have en rigtig god opskrift på de grønne, runde monstre, så kan jeg anbefale den, som madskribent Mette Lange fra Ansager har udviklet til Ugeavisen Varde. (Der skal være lidt fordele ved at være redaktør - så jeg smugkiggede inden tid og brugte den til nytårsaften.)

Måske skal 2021 være et spinatår. I stuvet form, i muffins, i smoothie, i bollerne, i frikadellerne og ikke mindst i pandekagerne. I ren Skipper Skræk-stil.

Så når 2021 er ovre, har jeg tegneseriemuskler, attitude og anker på armene.

Spinat ud af ørerne, siger du?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce