Annonce
Ugeavisen Varde

Størrelsen på solcelleparker skal hænge sammen med behovet

Sådan kan en solcellepark se ud. Denne er opført ved Nørre Aaby. Arkivfoto: Søren Gylling

Læserbrev: JydskeVestkysten omtalte for nylig et kort, som viser de arealer, som måske kan komme i betragtning til opførelsen af solcelleparker i Varde Kommune.

Det er et meget stort areal, som også har givet et misvisende indtryk af arealbehovet. Derfor er der ikke noget at sige til, at mange har fået kortet galt i halsen.

Udpegningen af arealet er blandt andet foretaget ud fra værdien af landbrugsjorden. Den er derfor ekstrem bred og kan ikke stå alene.


Vi kommer ikke i mål med energiomstillingen uden en udbygning af solenergien, men vi ser ikke store anlæg i det åbne land som den eneste mulighed.

Uddrag af læserbrevet


Kommuneplanens tekst bør læses sammen med kortet, for der er mange oplysninger, der kan nuancere billedet.

Steen Holm Iversen, byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti. Arkivfoto: Henrik Reintoft

Det Konservative Folkeparti er enig i, at en bruttoudpegning på 17 procent af kommunens areal er al for stort. Beregninger viser, at arealbehovet til nye solcelleanlæg i Varde frem til 2050 vil udgøre 200-300 hektar. Alle større projekter vil være såkaldte A-sager, hvilket betyder, at de alle skal godkendes af byrådet.

Vi kommer ikke i mål med energiomstillingen uden en udbygning af solenergien, men vi ser ikke store anlæg i det åbne land som den eneste mulighed. Vi ser for eksempel gerne en højere udnyttelse af de titusindvis af kvadratmeter tagarealer, der findes på vores industri- og staldbygninger.

Det Konservative Folkeparti bekender sig til klimaomstillingen. Det er en en bunden opgave, for vi smider ikke regningen i børneværelset. Men vi ved også, hvad natur og kulturlandskab betyder for bosætning og livskvalitet, så derfor går vi ind i forhandlingerne med krav om en realistisk afvejning af det reelle behov, og en afklaring af de mest oplagte placeringer af solcellerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce