Annonce
Ugeavisen Varde

Sydbank i Varde skal have ny filialdirektør

Gertie Baungaard Gorzelak er stoppet som filialdirektør Sydbank Varde. Den 1. maj er hun klar til at melde ud, hvor hun har fået arbejde. Arkivfoto: Malene Wonsbek

Varde: Gertie Baungaard Gorzelak er stoppet som filialdirektør i Sydbank i Varde. Sydbank har slået hendes stilling op. Gertie Baungaard Gorzelak blev ansat som filialdirektør i Sydbank i Varde i 2017, da hun afløste Finn Christensen, som i dag er direktør og medejer af Feriekompagniet i Blåvand. Inden da havde hun været souschef hos Skjern Bank i Esbjerg i ni år.

Gertie Baungaard Gorzelak har været en meget synlig filialchef i Varde. Også som formand for Varde Handel. Gertie Baungaard Gorzelak har fået nyt job, men det er aftalt med Sydbank, at hun først fra den 1. maj må fortælle, hvor hun har fået job.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce