Annonce
Ugeavisen Varde

Taekwondo-piger fra Varde tog guld og sølv ved de nordiske mesterskaber

Lisa Maria Sørensen og Carla Marie Fjordby opnåede begge flotte resultater ved de nordiske mesterskaber i taekwondo i Oslo. Således blev Carla nordisk mester, mens Lisa tog en flot sølvmedalje. PR-foto
Annonce

Varde: Lisa Maria Sørensen og Carla Marie Fjordby fra taekwondoklubben Varde TKD Elite har været til de nordiske mesterskaber i taekwondo i Oslo. Her vandt Carla Marie Fjordby over repræsentanterne fra Norge og Sverige i kvart- og semifinalen og mødte i finalen en modstander fra Island, som hun også vandt over, og dermed kunne Carla tage titlen som Nordisk Mester 2020 i vægtklassen Junior -52 kg med sig hjem.

Lisa Maria Sørensen havde tre svenske modstandere, som hun vandt overbevisende over og mødte så en dygtig landsmand i finalen. Modstanderen vandt bronze til EM i Spanien sidste år, så det var en hård kamp, men selv om de kæmpede jævnbyrdigt, vandt modstanderen til sidst. Lisa genvandt derved ikke titlen fra sidste år, men vendte hjem med en flot sølvmedalje i vægtklassen Junior -55 kg.

I februar går turen til Sverige, hvor hhv. President Cup og Helsingborg Open bliver afholdt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Seje piger og seje drenge!

Annonce