Annonce
Ugeavisen Varde

Takeaway læseposer fra Varde Bibliotek

Takeaway læseposerne kan afhentes på dit lokale bibliotek mandag-fredag klokken 10-17 eller i dit lokale supermarked. Foto: Varde Bibliotek

Varde: Savner du dit bibliotek lige så meget, som biblioteket savner dig? Nu kan du igen bestille en pose fyldt med bøger, lydbøger, film eller andet - alt sammen håndplukket og pakket af Varde Bibliotek. Det oplyser biblioteket i en pressemeddelelse.

Læseposerne kan afhentes på dit lokale bibliotek mandag-fredag klokken 10-17 eller i dit lokale supermarked. Adgang til bibliotekerne er via selvbetjening, så husk dit sundhedskort og kode.

Bøgerne kan bestilles på bibliotekets hjemmeside.

Her ligger der en "bestillingsseddel", hvor du kan vælge de emner og genrer, du er mest interesseret i. Du kan også bede om specifikke titler.

Bøgerne pakkes i bibliotekets klimavenlige sukkerrørsposer. Medarbejderne har vasket og sprittet hænderne grundigt, og biblioteket overholder sundhedsmyndighedernes anvisninger, når poserne bliver gjort klar.

Du modtager en mail, når bestillingen er færdig. I mailen fremgår det, hvor og hvornår du kan afhente læseposen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce