Annonce
Ugeavisen Varde

Tilbud til kommunen: Kræmmerpassagen kan bruges kvit og frit til testcenter

Sådan ser det ud lige nu ud for Kræmmerpassagen i Varde, og man kan høre arbejdet inde bag. Om 14 dage står stedet færdigt, og så kan det bruges som testcenter. Foto: Dorthe Knudsen
Bech-ejendomsselskabet Renovera stiller knap 1000 kvadratmeter til rådighed gratis til et testcenter i Vardes midtby. Borgmester er positiv overfor forslaget, som nu undersøges.

Varde: Når det fra 21. april bliver muligt at få sin kaffe udendørs på café eller sin bøf udendørs på restauranten, er der brug for testcentre helt tæt på de erhverv, der åbner.

Det fastslår Michael Bech, som er indehaver af Varde Garten og Von Lügenhals i Varde.

Det kræver nemlig et coronapas at tage på café eller restaurant. Både fra 21. april, når man må åbne udendørs, og fra 6. maj, når der åbnes for indendørs servering også.

Annonce

Derfor er familien Bechs ejendomsselskab, Renovera, kommet med et tilbud til Varde Kommune. Ejendomsselskabet stiller den nyindrettede Kræmmerpassagen kvit og frit til rådighed til et testcenter. Der er knap 1000 kvadratmeter indendørs, og det ligger helt centralt i Varde, og på den måde vil det blive nemt for potentielle kunder at få taget en kviktest.

- Det ville give rigtig god mening at få lavet et testcenter så tæt som muligt på det, der genåbner. Også de liberale erhverv - de har jo samme flaskehalsproblem.

Varde Garten og Von Lügenhals er klar til at åbne 21. april udendørs, hvor Louise Sihm Kloster er ny bestyrer. Indehaver Michael Bech håber, det bliver åbning med et testcenter helt tæt på, så kundegrundlaget kan øges. Arkivfoto: Foto: Malene Wonsbek

Michael Bech har regnet på, hvor mange potentielle kunder der er for hans spisesteder, og det er - som testkapaciteten ser ud nu - alt for få, som flere spisesteder skal kæmpe om. Men det ville et centralt testcenter hjælpe på. Derfor tilbuddet.

- Vi gør det selvfølgelig for at hjælpe vores egen genåbning, men vi mener også, at det kan sætte Varde Kommune på landkortet for at hjælpe erhvervslivet, siger Michael Bech.

Positiv modtagelse

Kræmmerpassagen er klar om to uger, og derfra vil der kunne indrettes testcenter på stedet.

Det tilbud fik Varde Kommune tirsdag morgen.

Og tilbuddet er blevet modtaget positivt:

- Det er i hvert fald en rigtig god mulighed. Vi har sat gang i en undersøgelse af det, lyder det fra borgmester Erik Buhl (V).

Fremover skal der testes mere, end der bliver i dag, når coronapas er et krav flere steder under genåbningen. Den udvikling er i gang.

Coronapas

Hvis man er blevet færdigvaccineret mod covid-19, kan man på sundhed.dk downloade et personligt coronapas allerede nu.

I dag kan man se resultat af sin PCR-test på sundhed.dk, og når samfundet gradvist genåbner, bliver det med krav om en maksimalt 72 timer gammel negativ coronatest. Det skal man dokumentere.

Så fremover vil både testresultater, vaccine og oplysning om, hvorvidt man har haft corona, være en del af et coronapas.

Det skal blandt andet fremvises for at kunne gå på restaurant eller til frisør under genåbningen.

I uge 9 blev der foretaget 1516 kviktest i Varde Kommune, og i uge 11 var det tal oppe på 5077.

Men kapaciteten skal øges yderligere.

Varde Kommune arbejder på udvidelsen af test og er i dialog med Region Syddanmark om blandt andet tilbuddet om at bruge Kræmmerpassagen til testcenter.

- Vi skal have clearet det med regionen, siger Erik Buhl, som har gode erfaringer med dialogen den vej rundt.

Annonce

Øger åbningstiden

Et oplagt måde at udvide testkapaciteten på er at udvide åbningstiden på de steder, hvor der i forvejen testes. Det arbejdes der også på.

- Om der skal testes i flere byer, det kan jeg ikke svare på nu, men forlængelse af åbningstid det må være det første, siger borgmesteren.

Men han vil samtidig gerne sige, at det er på listen at øge testkapaciteten i ferielandet også.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Varde

Golfklubbens juniorer tog alle fem 1. pladser

Annonce
Annonce
Ugeavisen Varde

Hun fik 4.000 kroner: Fordi Karoline er en rigtig god kammerat

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

7-kanten i Varde melder klar scene til sommerens store forestilling med Martin Brygmann i rollen som H.C. Andersen

Ugeavisen Varde

Børn og gamle biler på Torvet

Ugeavisen Varde

Malene Wonsbek bliver ny handelschef i Varde Handel

Ugeavisen Varde

KONKURRENCE: Alle på scenen - gæt antal medvirkende...

Ugeavisen Varde

Malersvend fra Varde blev færdiguddannet med bronze

Ugeavisen Varde

Ugeavisen Varde har bedt fire aktører anbefale en sommerferieaktivitet

Ugeavisen Varde

De har bestået del af kloakmesteruddannelsen

Ugeavisen Varde

Kæmpe nerver til sidste eksamen: Nu vil Miriam være sygeplejerske eller jordemoder

Ugeavisen Varde

Det kan du lave i din sommerferie – hvis du er VAKS i Varde

Ugeavisen Varde

Vinder af Ugeavisens Sommerspilskonkurrence: - Mor, du vinder helt vildt for tiden

Ugeavisen Varde

Gæster i Tambours Have kan lave blomster-versioner af mandala-tegninger

Ugeavisen Varde

Derfor lukker Claus Sandholt Nielsen Havecentret på Ndr. Boulevard i Varde

Ugeavisen Varde

Prinsessen fra Holstebro kom med på et afbud

Ugeavisen Varde

Højsæson for hugorme: Det her må du aldrig gøre

Ugeavisen Varde

Udstillingen er gul og lyserød - og lige til at tage en bid af

Ugeavisen Varde

Ingrid og Ove Arnbjerg hædret som årets ildsjæle 2021 i DGI Sydvest

Ugeavisen Varde

John slog sit sjette hole in one i Varde

Ugeavisen Varde

Livreddertårnet i Vejers fejrer 20 års fødselsdag - tårnet åbner med kage på fredag

Ugeavisen Varde

Kommunen forbereder at skære ned på testkapaciteten

Ugeavisen Varde

Nysø er næsten blevet for populær – bøder skal dæmpe gemytterne

Ugeavisen Varde

Poul Erik og Ketty Bech-fond betaler for planen: Vardes sydlige indfaldsveje skal være grønnere og skønnere

Annonce