Annonce
Ugeavisen Varde

Sommerhusbyggeri: Tina og Jens har skabt en handicapvenlig oase i Blåvand

Horns Bjerge 48 ligger på en lækker grund ud til rå natur. Det er tegnet af DNA Arkitekter i Varde i tæt samarbejde med Jens Søndergård Mågård, som har været meget fokuseret på detaljerne i byggeriet. PR foto Søren Emil Mogensen
Da Tina og Jens skulle til at bygge sommerhus i Blåvand, besluttede de sig for, at det skulle fungere både for dem selv og for folk med et handicap. Det er blevet til et skønt hus med både praktik og æstetik i højsædet.

Blåvand: En af Tina og Jens Søndergård Mågårds rigtig gode venner sidder i kørestol, og hvor det i sig selv aldrig har betydet noget for venskabet mellem dem, så har Tina og Jens gennem årene oplevet, hvordan indretning kan spille en kæmpe rolle for udfoldelses- og oplevelsesmulighederne, når man skal have en kørestol med rundt i livet.

Huset set fra bagsiden. Bemærk den store hængekøje på siden af huset, som har plads til flere personer, og som ligger helt ud til flisebelægningen, så man kan få en kørestol eller rollator helt op til den. PR foto Søren Emil Mogensen

Derfor besluttede Tina og Jens sig for, at deres sommerhus skulle være indrettet med en handicapvenlig afdeling, men samtidig se ud som et helt almindeligt sommerhus. Eller helt almindeligt er måske så meget sagt, for der er skruet op for æstetikken og kvaliteten i det arkitekttegnede sommerhus, der ligger på Horns Bjerge i Blåvand.

Tina og Jens har gennem årene oplevet, hvordan indretning kan spille en kæmpe rolle for udfoldelses- og oplevelsesmulighederne, når man skal have en kørestol med rundt i livet. Derfor besluttede parret sig for, at deres sommerhus skulle være indrettet med en handicapvenlig afdeling, men samtidig se ud som et helt almindeligt sommerhus. Privatfoto

- Vi har jo oplevet, hvordan det kan være begrænsende, når man gerne vil på ferie med en kørestol. Først med vores gode ven og siden med min svigerfar. Og egentlig er det relativt nemt at gøre noget ved, når man blot tænker det ind fra starten, når man bygger, fortæller Jens Søndergård Mågård på terrassen ved det spritnye sommerhus, som allerede er fuldt booket hele sæsonen, selvom det først stod færdigt i juni måned i år.

Annonce
Der er overdækket terrasse på forsiden af huset. PR foto Søren Emil Mogensen


Vi har jo oplevet, hvordan det kan være begrænsende, når man gerne vil på ferie med en kørestol.

Jens Søndergård Mågård


Æstetikken er vigtig

Huset er tegnet af DNA Arkitekter i Varde sammen med Tina og Jens, og netop kombinationen af det praktiske og det æstetiske har været afgørende.

- Jeg kan godt lide, når tingene er af høj kvalitet, og der er tænkt over udseendet og detaljerne. Det må gerne være en fornøjelse, der ligger over gennemsnittet at være her i huset. Hvad enten det er os selv, der er her, eller det er gæster, siger Jens, som selv har haft fingeren på pulsen i forhold til detaljerne i de store linjer, mens hustruen Tina har stået for detaljerne i indretningen.

Man træder direkte ind i det store, lækre køkkenalrum, der ligger i midten af huset. Køkkenet er et udstillingskøkken, som Tina har sørget for at handle sig frem til, og så er der sat messingvandhane og Liebherr hvidevarer til. PR foto Søren Emil Mogensen

Det første handicapvenlige tiltag viser sig allerede i indkørslen. Ikke at det skriger til himlen, at her er et H A N D I C A P H U S, for det ligner et ganske almindeligt sommerhus i den luksuriøse ende. Men indkørslen er belagt med stenmel, så det er muligt at køre med kørestol, og hele vejen rundt om huset er der lagt fliser. En store hængekøje er placeret helt op til belægningen, så man kan køre helt hen til den for at komme over i den, og terrassen med spabad ligger ud til et uforstyrret naturområde, og der er god plads til manøvrering.

Jens har været tæt på hele byggeprocessen, og han går meget op i detaljerne. For eksempel er der kobbernedløbsrør, så det passer til den smukke brune farve på facaden. Foto: Christine Aagaard-Kragh

Blå bog

Tina og Jens Søndergård Mågård bor i Varde, og familien består også af Tinas børn Sebastian og Victoria.

Familien elsker at feriere i Blåvand.

Foruden at stille krav til, at det skulle være både handicapvenligt og lækkert, var det vigtigt for Jens, at der blev tænkt energivenlighed ind i byggeriet.

- Både fordi det er oppe i tiden, og så er der da et økonomisk aspekt i det. Folk skal ikke overraskes af store ekstraregninger, når de lejer vores hus, og derfor gav det rigtig god mening at tænke på energiforbruget, når vi skulle vælge løsninger, forklarer Jens og peger på blandt andet vinduerne af trelagsglas og en varmepumpe.

Et sommerhus med vinkøleskab er ikke ligefrem standard, men Jens Søndergård Mågård værdsætter den slags detaljer med hverdagsluksus. Også på ferien. PR foto Søren Emil Mogensen


Jeg har haft mange farveprøver med hjem, inden jeg var tilfreds.

Tina Søndergård Mågård


Annonce

Varme i indretningen

At det lige blev Blåvand, det lækre hus blev bygget, er ikke tilfældigt. Jens og Tina har ferieret i området i mere end ti år, og de elsker det. Grunden ligger midt imellem Blåvand by og stranden, og på to af siderne er der udsigt til englignende landskab.

- Der falder en ro over mig, når jeg kommer herud. Jeg kan ikke forklare det anderledes, siger Jens, som nyder at dele sit nye sommerhus med andre.

De brune farver og gyldne nuancer går igen i hele huset. Tina har stået for detaljerne i indretningen, og det er afgørende for hende, at det er varmt og hyggeligt. Hun går gerne på "skattejagt" i de lokale interiørbutikker, og hun er ikke sen til at benytte sig af et godt tilbud. PR foto Søren Emil Mogensen

Fakta om huset

Huset ligger på Horns Bjerge 48 i Blåvand. Huset er på 200 kvadratmeter og har fem værelser.

Et af dem er indrettet med to enkeltsenge, der nemt kan flyttes så det ikke kan ses, at dette er det handicapvenlige værelse. Der er en stor skydedør til dette værelse, og skabene er på hjul, så de nemt kan flyttes ud i det tilstødende aktivitetsrum, så der kan komme plejeseng og lift ind.

Badeværelset til dette værelse er desuden indrettet med ekstra god plads og håndtag og med en stor skydedør. Kørestolen kan komme ind under bordet, og der er et dusch-toilet og lige ved siden af en bruser, så gæsten evt. kan få hjælp til badet.

- Jeg bliver virkelig glad, når folk siger, de synes, det er et dejligt hus. Det beviser for mig, at det har en betydning, at vi har gjort noget ekstra ud af detaljerne, siger Jens. Indretning og interiør i huset har Tina stået for.

- Jeg elsker at indrette, og det er vigtigt for mig at skabe harmoni, siger Tina, som har holdt sig til de brunlige nuancer og naturlige farver.

Alle værelserne ligner hinanden indretnings- og interiørmæssigt. Men i det ene soverværelse er der sat hjul under skabene, så de kan køres ud i det tilstødende aktivitetsrum, og sengene er to enkeltsenge, der let kan flyttes til fordel for en handicapvenlig seng eller lift. Terrassedøren gør det muligt at komme ind med den slags hjælpemidler. PR foto Søren Emil Mogensen
Skabene i det værelse, der er indrettet handiocapvenligt, kan nemt rulles ud i aktivitetsrummet lige ved siden af. Skabene er fra Ikea, og så har Tina opgraderet looket med grebene. Det er en af de ting, hun er ferm til. At få noget billigt til at ligne en million. Foto: Christine Aagaard-Kragh

- Jeg har haft mange farveprøver med hjem, inden jeg var tilfreds, indrømmer Tina, som også insisterede på at få kobbertagrender, der matcher de brunlige toner.

Indenfor har hun foruden det brunlige satset meget på de gyldne linjer. For eksempel i form af vandhaner og badeværelsesindretning, kobberemhætte og det store mørkebrune plankebord i spisestuen med cognacfarvede drejestole omkring.

- Jeg sætter en ære i at handle lokalt, og jeg har købt interiøret rundt omkring i lokale brugskunstforretninger løbende. Dog har jeg været på Lauritz.com og købe porcelæn. De har også mange gode ting, siger Tina.

Der er naturligvis også tænkt på ladestik til elbiler. Foto: Christine Aagaard-Kragh
Der er masser af muligheder for at folde sig ud i det store aktivitetsrum. Inde bag skydedørene er det handicapvenlige værelse og det tilsvarende badeværelse. PR foto Søren Emil Mogensen

Ferie som handicappet

Det er muligt at flytte sin kommunale pleje med sig på ferie, hvis plejepersonalets arbejdsforhold er forsvarlige på feriestedet. Hvad det vil sige, er meget forskelligt, alt efter hvad plejebehovet er. Varde Kommune modtager i omegnen af 70 plejekrævende gæster på årsbasis.

I et af badeværelserne er der lavet dampkabine. PR foto Søren Emil Mogensen
Og så er der infrarød sauna. PR foto Søren Emil Mogensen
Der er et skønt gårdrum med både opholdsplads, bruser og spabad. Gårdrummet ligger midt i det hele, så det kan ses inde fra hele huset. PR foto Søren Emil Mogensen
Der er messing og guldfarver på alle husets badeværelser og lækre marmorplader på badmøblerne. PR foto Søren Emil Mogensen
Sommerhuset har også et stort bryggers med mulighed for at vaske. PR foto Søren Emil Mogensen
Fra udespabadet kan man skue ud over den store vestjyske natur. PR foto Søren Emil Mogensen
På det handicapvenlige badeværelse er der mulighed for at køre en kørestol ind under vasken, og der er ekstra god plads til brus samt et duschtoilet. Der er desuden skydedør ind til dette rum og dør ud mod gårdrummet, så man nemt kan komme ind med hjælpemidler og den slags. PR foto Søren Emil Mogensen
Dagligstuen ligger sammen med en række værelser i den ene side af huset ud til det store køkkenalrum. PR foto Søren Emil Mogensen
Ild i pejsen er altid hyggeligt. PR foto Søren Emil Mogensen
Et af husets værelser. De ligner hinanden i indretning. PR foto Søren Emil Mogensen
Jens i den store hængekøje. Tina har sørget for, at selve stativet naturligvis har flere funktioner, så det kan også bruges til at tørre tøj på. Foto: Christine Aagaard-Kragh
Detaljeringsgraden er imponerende på Horns Bjerge 48. Vinduesrammer, der passer til træværk, der passer til drypnæse. Foto: Christine Aagaard-Kragh
Fra stort set alle rum kan man skue ud over den vestjyske natur. Her er det aktivitetsrummet, der har stort vindue ud til den lukkede gård. PR foto Søren Emil Mogensen
Annonce
Annonce
Ugeavisen Varde

2. oktober: Øjeblikke af lykke i Varde Musikforening

Annonce
Annonce
Ugeavisen Varde

2,3 elever mere i klasserne - nej tak

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Næsten en halv million læste sider: Her er vinderne af klassekampen 2021 i Varde Kommune

Ugeavisen Varde

Så blev Henne Strand 67 kilo affald renere

Ugeavisen Varde

LLO afliver kendt boligregel: Det er en ren myte

Ugeavisen Varde

Droppede ud af eliteklasserne i Esbjerg og røg hjem til Næsbjerg: Gustav kæmpede sig tilbage i varmen og scorede som 17-årige i sin debut for førsteholdet

Ugeavisen Varde

Lær de fem erotiske sprog og giv parforholdet et boost

Ugeavisen Varde

Kærup-borger med i populært TV-program: Cecilie fra "De grønneste fingre" har brugt livet i haven til at komme ovenpå igen

Ugeavisen Varde

Efter 40 år skifter Bent Ole arbejdsplads

Ugeavisen Varde

25. september: Husk dem, der glemmer

Ugeavisen Varde

Livet folder sig ud efter corona

Ugeavisen Varde

Musik & Billedskolen inviterer til jubilæumskoncert på Torvet i Varde

Ugeavisen Varde

Jesper investerer i fornyelse: Stor ombygning og midlertidig flytning af Louis Nielsen i Varde

Ugeavisen Varde

Tillykke til Oksbøl - tillykke til oplandet

Ugeavisen Varde

Se de vilde billeder: Lene og Peter sælger deres liebhavervilla med udsigt over Varde Ådal

Ugeavisen Varde

Jens og Flemming afprøver i praksis at få flere turister til deres købstad: Autocamperfolk begejstrede for eksperiment

Ugeavisen Varde

Største øvelse i nyere tid: 3.000 soldater invaderer Vestkysten

Ugeavisen Varde

Hvorfor er Varde Gymnasiums første studenter fotograferet ved tidligere teknisk skole? Få forklaringen her

Ugeavisen Varde

Mød masser af raventusiaster: Klar til den sjette ravfestival i Vejers

Ugeavisen Varde

Begge er salgschefer i store, internationale virksomheder - nu vil de i byrådet

Ugeavisen Varde

Angela taler syv sprog og har egen virksomhed med adresse i Skovlund: - Vi skal være blandt verdens førende inden for vores felt

Ugeavisen Varde

Se de flotte billeder fra kokketræf i Varde: Lokal gourmetmad på højt niveau

Ugeavisen Varde

Lokale kokkestjerner i køkkenet i den gode sags tjeneste: Samlede penge ind til unge i uddannelse

Annonce