Annonce
Ugeavisen Varde

Togbetjening mellem Varde og Nørre Nebel bliver kraftig reduceret

Vestbanen har færre afgange fra på mandag. Arkivfoto: John Randeris
Annonce

Varde: Med kun ca. 10-15 procent af det normale passagertal har Vestbanen mellem Varde og Nørre Nebel besluttet at reducere antallet af afgange, således at man kører efter søndagskøreplan alle dage undtagen lørdag.

- Vi kan se, at vi kun har 10-15 procent af de passagerer, vi normalt befordrer, og derfor giver det ikke mening at fortsætte driften ud fra den normale køreplan. Samtidig skal vi også sikre, at driften kan opretholdes, selv om vores operatør risikerer et forhøjet sygefravær. Den reducerede drift betyder et mindre behov for togførere. Vi har derfor aftalt med Region Syddanmark, at vi fra på mandag og alle hverdage samt om søndagen går over på søndagskøreplan, fortæller adm. direktør i Sydtrafik Lars Berg i en pressemeddelelse.

Han oplyser samtidigt, at der - for at tage hensyn til morgenpendlerne - bliver indsat togbus på den tidlige afgang, der ankommer til Varde 7.30, så man kan tage toget videre til Esbjerg.

- Ændringerne er allerede nu opdateret på rejseplanen.dk, så alle passagerer kan orientere sig der, siger Lars Berg.

Ændringerne i køreplanerne gælder desuden også for de strækninger i Vestjylland, som Arriva er operatør på for staten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

25 års jubilæum

Annonce