Annonce
Ugeavisen Varde

Fredagsmusik er tilbage på Von Lügenhals

Vi åbner med fuld a la carte menu fra første dag den 21. april. Herefter vil vi være åben hver eneste dag fra 11 til 23. Jeg glæder mig til at min nye arbejdsplads bliver fyldt med gæster, siger den ny bestyrer af Varde Garten og Von Lügenhals, Louise Sihm Kloster. Foto: Malene Wonsbek
De ansatte i Varde Garten og Von Lügenhals har med den ny bestyrer i spidsen været klar til en genåbning i længe. Og nu er det ganske vist…

Varde: Glad latter, snakkende gæster, glas der klirrer, musik og skål. Von Lügenhals åbner, hvor de slap, med at invitere til fyrstelig fredags fadøl.

- Vi vil have livemusik to timer hver eneste fredag eftermiddag resten af året, lover indehaver af Varde Garten, Michael Bech, og tilføjer et forsigtigt:

- Hvis vi må…

Annonce

Vækker du ham midt i natten, vil han selv i søvne kunne svare på diverse coronarestriktioner, som i sidste uge førte til en endnu hurtigere genåbning end forventet. Og på Von Lügenhals, der siden juletid har været totalt lukket, har de knoklet for at blive klar med både takeaway, udendørs og indendørs servering fra 21. april.

Nyt job nu med gæster

Også den nye bestyrer Louise Sihm Kloster, der tiltrådte 1. marts i år, glæder sig til at opleve stemningen på sin nye arbejdsplads, når der er gæster i huset.

- Egentlig har coronaperioden givet mig ro til at blive sat ind i alle systemer, det har jo sin fordel, så nu er jeg bare klar og glæder mig helt vildt, siger hun, der kommer til at stå i spidsen for 12 fuldtidsansatte, et hav af aktiviteter og et spisested, der har åben alle ugens dage fra 11 til 23.

Spis trygt og sikkert

Michael Bech oplyser, at frem til 6. maj må Von Lügenhals have 43 gæster i den indendørs restaurant og 13 i det hemmelige rum på første sal. Alle indendørs gæster skal være testet negativ indenfor de seneste 72 timer eller være vaccinerede. Bordbestilling er nødvendig, og man må højest være ti personer i et selskab. Efter 6. maj må man være 25 personer i en indendørs forsamling.

Udendørs gæster behøver ikke fremvise test, når bare gældende afstandskrav overholdes.

Von Lügenhals følger desuden de til hver tid gældende krav om afstand, håndsprit og mundbind.

Som situationen ser ud lige nu, forventer regeringen at kunne ophæve alle forsamlingsforbud, såvel ude som inde, senest 1. august i år.

- For mig føles det lidt som at skulle åbne for første gang, siger indehaver Michael Bech og hentyder til åbningen den 12. april 2019.

Fra fredag den 23. april, klokken 16-18, vil der på samtlige fredage igen blive inviteret til udendørs fyrstelig fredags fadøl i Von Lügenhals med musikalsk underholdning. PR-foto

- Ud af vores to første etablerings år har vi haft et år med corona restriktioner og har sammenlagt været lukket i seks måneder. Det er helt usædvanligt. Nu skal vi bare videre med fuld skrue, derfor står vi klar med alt, hvad vi har fra dag ét, siger Michael Bech, der både med testcenter som nærmeste nabo og lokale råvareleverandører i baglandet vender stærkt tilbage i en branche, der i den grad bare længes efter at blive vækket til live.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce