Annonce
Ugeavisen Varde

Ugens klumme af Tanja Mølgaard Beier: Hvor tilfældig tror du tilfældigheder er?

Klummeskribent Tanja Mølgaard Beier
Annonce

Det har jeg ofte spekuleret over. Hvis de er tilfældige, så må det være mængden af tilfældigheder, der sørger for at jeg gang på gang får en følelse af, ”at det ikke er tilfældigt, det der opstår”.

Tilfældigheder har det med at dukke op i mit liv i pressede situationer. Hver gang, hvor livet har ført mig ud over kanten, og jeg lige har nået at tænke: ”Nu er det slut, der findes ingen løsninger”, så dukker der en tilfældig ny hændelse, eller en ny person, som rækker ud efter mig, med løsninger eller ideer, som jeg ikke selv er i stand til at se.


For snart tyve år siden, hvor mit liv så sortest ud, tog jeg en beslutning en mandag formiddag i august.

Tanja Mølgaard Beier


Det føles som om at tilfældigheder ligger under mig som et usynligt sikkerhedsnet. En anden spøjs opdagelse ved mine tilfældigheder er, at de som regel også har livsgaver med sig, i form af nye oplevelser, venskaber, kærlighed, løsninger og udvikling.

Som om at jeg har været faret vild på en eller anden måde, hvor tilfældighederne får mig tilbage i livskurs igen. For snart tyve år siden, hvor mit liv så sortest ud, tog jeg en beslutning en mandag formiddag i august. To dage før studiestart sprang jeg på cyklen med min ni måneder gamle datter. Vi cyklede ud til Varde Gymnasium og HF. Jeg spurgte rektor, som stadig er der i dag, om jeg kunne starte på HF uden ansøgning om optagelse.

Han støttede mig, og sagde, at han gerne ville være den, der kunne hjælpe mig med at bryde den sociale arv, og se hvor langt jeg kunne nå. Hver morgen, når jeg kører på arbejde, sender jeg ham et tak, når jeg ser ham på cykelstien mellem Esbjerg og Varde. Ud af den tilfældighed, altså studentereksamen, fik jeg også det smukkeste, livslange, venskab og hjælp til at forstå og bestå kemi.

I dag oplever jeg tilfældighederne ved at de kommer i sygdomssituationer, pengenød, arbejdsnød, som redninger og løsninger i form af at møde nye mennesker, der enten hjælper eller baner vejen til løsninger. Da jeg for nylig tog afsked med min sejlbåd og sejlereventyr, stod det smukkeste menneske allerede foran mig seks timer senere, med en helt ny form for eventyr på land.

Albert Einstein sagde: Livet er som at køre på cykel. For at holde balancen, skal du holde dig i bevægelse. Måske har han ret. Vi skal turde tro på at tilfældighederne dukker op, og hjælper os med at holde os i bevægelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce