Annonce
Ugeavisen Varde

Ugens klumme: Papir og blyant er stadig ren magi

Annonce

Jeg stirrer på skærmen. For gud ved hvilken gang. Er ved at skrive min første klumme i lang tid. Hovedet er fyldt med tanker. Mine fingre vil ikke makke ret. Jeg er frustreret over situationen. Min hjerne eksploderer. Først den ene vej og så den anden…

Jeg underviser på en skole, så jeg skal huske at skrive korrekt. Jeg har for nylig brugt fire år på at blive skribent. Skrive korte sætninger. Skære ind til benet. Skrive råt for usødet. Da jeg selv gik i skole, lærte jeg at skrive korrekt. Fjerne sandhederne og fantasierne. Det brugte skolen ti år på at lære mig.

Derefter skulle jeg lære fagsprog og fint sprog. Jeg skulle lyde klog og troværdig. Der måtte ikke være en eneste stavefejl. Slet ikke som dansklærer i grundskolen. Nu er jeg som sagt tilbage på den anden side af katederet igen. Er godt i gang med at ødelægge otteåriges kreative hjerner. Sikke en fantasi og fortællelyst. Det er de fedeste historier, de disker op med på et kvarter.

Når jeg har skrevet en linje, har de skrevet et par sider i kladdehæftet. Og så sidder jeg der og kalder mig selv for skribent. De lader blyanten flyde frit i en ordjazz hen over papiret. Bruger ikke viskelæder, for det forstyrrer tankestrømmen. De streger med nød og blyantsnæppe forkerte ord over kun med en streg.

For nylig kom jeg til at nævne ordet viskelæder til en dreng. Han så undrende på mig og sagde med såret stemme: - Så glemmer jeg jo det, jeg vil fortælle! Han har fuldstændig ret. Hvis kreativiteten skal flyde, så skal alt det perfekte og pæne pakkes ned i kravkisten.

En anden dag kom en pige hen til mig og sagde: - Hvad har jeg skrevet her? Hun havde en pæn håndskrift, men ingen af os kunne tyde alle ordene. Kun få. Hun skrev en historie på fire sider, som flød ud af hende. Hun gad ikke holde frikvarter. Kun skrive sin historie. I sin fortællerus røg der bogstaver ud af mange ord. De var ikke vigtige i skriveøjeblikket. Jeg spurgte eleverne, om de hellere ville skrive historierne på computer? En computerglad dreng svarede: - Nej, når jeg skal lede efter bogstaverne på tastaturet, så glemmer jeg historien! Jeg må indrømme, at jeg i mit stille 1977-sind nyder at opleve lykken ved gammeldags kladdehæfter og blyanter.

Og så sidder jeg der og kalder mig selv for skribent. De lader blyanten flyde frit i en ordjazz hen over papiret.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Winnie trodser corona og har åbnet sin drøm om spisestedet Biizar på Ndr. Boulevard i Varde

Annonce