Annonce
Ugeavisen Varde

Undersøgelse til 45.000 kroner er tæt på ubrugelig

For få forældre har svaret på en tilfredsundersøgelse. Billedet er fra Outrup Børnehave. Arkivfoto: John Randeris

Varde Kommune: Kommunen har betalt Rambøll Management 45.000 kroner for at måle forældretilfredsheden med børnehaver og vuggestuer, men det er begrænset, hvad kommunen kan bruge resultatet til. 60 procent af forældrene skal besvare undersøgelsen for, at den er valid, og i Varde Kommune har kun 55,4 procent svaret. Derfor er resultaterne behæftet med en meget stor usikkerhed.

Brugertilfredshedsundersøgelsen var i år kædet sammen med en lege- og læringsmiljøundersøgelse. Kommunen tror måske, at undersøgelsen er blevet for tidskrævende, så de to undersøgelser bliver ikke slået sammen igen.

Høj tilfredshed

Per Rask Jensen (V), formand for børn og undervisning, synes, at undersøgelsen viser en stor tilfredshed med Varde Kommunes institutioner. Ifølge undersøgelsen - der dog altså er præget af en meget stor usikkerhed - er 53 procent meget tilfredse med dagtilbuddene, og 42 procent er tilfredse.

- Jeg vil tillade mig at glæde mig over, at selv i en periode, hvor vi har haft strukturdrøftelser og megen usikkerhed, er tilfredsheden høj, og den er faktisk også vokset i den periode, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce