Annonce
Ugeavisen Varde

Undgå at julen slider på parforholdet

Der er mange forventninger på spil i julen, og det kan trække veksler på forholdet. I samfundet er der en fortælling om, at "julen er hjerternes fest". Og i den nære familie og omgangskreds kan der være forventninger til, hvad I skal deltage i af arrangementer. - Derfor kan man let komme til at overse eller tilsidesætte sine egne og partnerens behov, siger psykolog. Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Julen er hektisk i mange familier, og januar er højtid for skilsmisser. To psykologer guider her til, hvordan I undgår, at julen tærer unødigt på forholdet.

I mange familier er der nok at se til i julen:

Der er juleafslutning i institutionerne, julestue med familien - bagning, gaver og store forventninger.

Samtidig er det velkendt, at skilsmisseraten ofte er høj i januar.

Annonce

Kort sagt: Juleperioden kan tære på parforholdet.

- Julen er for mange forbundet med stress, travlhed og høje forventninger. Og i det spændingsfelt kan man glemme hinandens behov, siger Jan Kaa Kristensen, der er psykolog med egen praksis og speciale i parforhold og forfatter til bogen "Bliv skilt uden at gå i stykker".

Problemerne trækker formentlig tråde længere tilbage end bare jul.

Men den hektiske slutspurt bliver dråben, der får bægret til at flyde over, forklarer han.

Ferien giver tid til at tænke

Man kan også sige, at julen tydeliggør det, der i forvejen er svært, tilføjer Mattias Stølen Due, der er psykolog, forfatter til bogen "Pas på parforholdet" og direktør ved Center for Familieudvikling.

- Når man haster gennem oktober og november, kan det camouflere, at noget er svært. I ferien har vi til gengæld tid til at være sammen og mærke os selv og hinanden, og her kan det åbenbare sig, at noget er svært, siger han.

Derfor er tre ting gode at holde sig for øje.

På den korte bane vil det være godt at lægge en realistisk og konkret plan for, hvad I henholdsvis vil nå - og sige nej til - i juleperioden.

- Forventningsafstemning lyder virkelig usexet. Men det er et godt greb til at forebygge konflikter - både i julen og parforholdet generelt, siger Mattias Stølen Due.

Her er det vigtigt, at I er konkrete. For det kan være svært at få fælles fodslag eller agere ud fra abstrakte termer såsom "jeg har brug for nærvær og hygge".

- I stedet skal man være konkret omkring, hvilken adfærd man ønsker og forventer fra den anden, nævner Mattias Stølen Due.

Det kan eksempelvis være en snak om, hvorvidt telefoner skal lægges væk, om man må arbejde og svare mails i mellemjulen, og hvilke og hvor mange arrangementer vil vi sige ja til, nævner Mattias Stølen Due.

- Ellers bliver det en pseudo-afklaring, hvor man ikke er blevet klogere på partnerens ønsker og behov, siger han.

Annonce

Sæt forventningerne ned

Her vil det også være en god idé, at I sætter forventningerne ned.

Vælg hellere fire arrangementer, som reelt bliver hyggelige - end otte arrangementer, som spænder buen til det yderste.

- I julen er der mange behov, som skal tilgodeses. Bedsteforældre, som vil have besøg, og venner, man plejer at mødes med. Derfor glemmer man, at man måske selv har behov for ikke at skulle så meget, siger Jan Kaa Kristensen.

Så sænk barren, så det reelt bliver en hyggelig og restituerende ferie.

På den lange bane vil det også være godt at investere i parforholdet forud for julen.

Jo bedre kontakt man har til hinanden som par i månederne op til julen, jo mere har man at trække på - eller stå imod med - hvis julen bliver hektisk.

- En god jul handler ikke kun om at forventningsafstemme 22. december. En god jul starter faktisk allerede med at pleje forholdet i januar, siger Mattias Stølen Due.

Gode råd

  • Manglende nærvær bliver ofte nævnt, når tingene går i hårdknude. Men nærvær er en abstrakt størrelse, som opleves forskelligt.
  • Samtidig kan det være svært at gøre sig selv mere nærværende, hvis man ikke ved, hvad modparten lægger i begrebet.
  • I stedet kan det være en god idé at være mest muligt konkret. Hvis du mangler nærvær, så sig til din partner, hvad du har brug for, at vedkommende gør eller siger.
  • Og hvis du omvendt vil signalere nærvær, så lyt og spørg ind til, hvad din partner har brug for, at du gør.

/ritzau fokus/

Annonce
Annonce
Ugeavisen Varde

For Mie og Betina er hjemmearbejdspladsen kommet for at blive - også efter corona

Annonce
Annonce
Ugeavisen Varde

Eksperter: Sådan skal du køre i glat føre

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Kom indenfor i Trine og Flemmings hyggelige hjem: Et hjem i konstant flow - og med plads til alle

Ugeavisen Varde

Landstrygerne inviterer til vintertræningstur

Ugeavisen Varde

Gamle veninder afprøver ældremad: Søs er klar – Mary sætter en ære i at klare sig selv

Ugeavisen Varde

Det er en kold tid …

Ugeavisen Varde

På tur med detektorfolket - drømmen om Danefæ

Ugeavisen Varde

Per Ottosen udstiller malerier i Center for Sundhedsfremme

Ugeavisen Varde

Tandlægeklinik i Varde har travlt - for det er svært at lokke nye tandlæger til

Ugeavisen Varde

Ernæringseksperter: Disse tendenser vil præge kosten i 2022

Ugeavisen Varde

Sygeplejersken Nanna har taget springet fra akutafdelingen til skønhedsklinikken

Ugeavisen Varde

Invester i dit kærlighedsliv

Ugeavisen Varde

Hack dit nervesystem med din vejrtrækning

Ugeavisen Varde

Uventede problemer lurer på årets skiferie

Ugeavisen Varde

Ruth kom til Mejls som husbondafløser og blev der i 30 år

Ugeavisen Varde

Søg nu: Feriehusudlejer spreder sol og millioner til lokale projekter

Ugeavisen Varde

Standser dit hjerte er hjælpen nær: Boligselskabet Filsø investerer i hjertestartere

Ugeavisen Varde

Lokale kunstnere og musikere efterlyses til Tambours Have

Ugeavisen Varde

Danske Bank i Varde skrumper igen

Ugeavisen Varde

Skål for middelmådigheden

Ugeavisen Varde

Der er taget skridt mod nyt liv, efter forretningen pludselig lukkede: Ejer af tomt butikslokale har tidligere udviklet butikker

Ugeavisen Varde

Dette trick får tørt brød til at smage næsten nybagt

Ugeavisen Varde

Sådan går det forsamlingshusene i Varde Kommune: 150.000 kroner uddeles - men ikke alle får glæde af den økonomiske håndsrækning

Annonce