Annonce
Ugeavisen Varde

Unge kæmper for at komme ind på attraktiv uddannelse i Oksbøl

Optagelsesprøven byder blandt andet på løb. PR-foto: John Randeris
Det er i denne unge, at 118 unge er til optagelsesprøve. De kæmper om at blive blandt de 40, der bliver konstabelelev på Oksbøl Kaserne.
Annonce

Oksbøl: Cirka 230 ansøgere er blevet sorteret ned til 118 unge, der får lov til at tage optagelsesprøven for at komme ind på konstabelelevuddannelsen på Oksbøl Kaserne. I denne uge er slaget i gang for at få en af de 40 attraktive pladser.

Hver dag i løbet af ugen er en femtedel af de unge inde til en dag med træning, løb, helbredsundersøgelse og en psykologsamtale over telefon. Det vil altså sige 23-24 unge per dag.

En helbredsundersøgelse er også en del af optagelsesprøven. PR-foto: John Randeris

Konstabelelevuddannelsen er en blanding af Hærens Basis Uddannelse - som er den, de værnepligtige tager - og Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse. Hvis man skal tage de to uddannelser, så tager det et år, men konstabelelevuddannelsen er komprimeret, så det kun tager ni måneder.

- Det er jo en uddannelse på forholdsvis manuelt niveau, så man skulle tro, at enhver kunne komme til, men sådan er det alligevel ikke. Men der er mange ting, der spiller ind på det. Vi skal sikre, at der er nogle robuste unge, der kommer ind, at de er i nogenlunde form, og at de er nogle, som man også kan træne videre på, siger presseofficer Henrik Vej Kastrupsen.

Annonce

Hverver lokalt

Det er oberst og regimentschef Torben Dixen Møller fra Danske Artilleriregiment, der har taget initiativet til den nye konstabelelevuddannelse.

- Vi vil hverve i lokalområdet. Jeg har en tyrkertro på, at de bliver længere, hvis de har en forankring i lokalområdet, fortalte han, da JydskeVestkysten skrev om den nye uddannelse.

Udgangspunktet for hvervningen er området fra Ribe i syd til Ringkøbing i nord.

Hvis en ung ikke kommer ind på konstabelelevuddannelsen, så er der stadig mulighed for en militær karriere. Det kræver blot, at man tager den mere gængse ét år lange uddannelse.


Vi skal sikre, at der er nogle robuste unge, der kommer ind, at de er i nogenlunde form, og at de er nogle, som man også kan træne videre på.

Presseofficer Henrik Vej Kastrupsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

25 års jubilæum

Annonce