Annonce
Ugeavisen Varde

Vacciner og hjemmeskole igen: Vær ekstra obs på børnene lige nu

Det er stadigvæk smitten blandt de 6-11-årige, som er med til at drive epidemien, oplyser Statens Serum Institut. Derfor har Folketingets Epidemiudvalg - på baggrund af indstilling fra Epidemikommissionen - hjemsendt skoleelever fra 15. december til og med 4. januar. Arkivfoto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix
Corona er rykket tættere på børnene end nogensinde før. Red Barnet råder til, at du er ekstra opmærksom på barnets bekymringer og frustrationer lige nu.

Som voksne har vi i månedsvis hørt om coronatest, smitte og restriktioner.

Men blandt mange af landets yngste er det først for nylig rykket tæt på.

De har godt nok prøvet at blive hjemmeskolet og holde afstand til bedsteforældre. Men det er først nu, at test og vacciner er blevet en nær del af deres hverdag, fordi børnene nu er de primære smittespredere.

Annonce

Og den retorik er ikke gået børnenes næse forbi, siger Naja Kinch Sohn, der er seniorrådgiver hos Red Barnet.

- Corona er på mange måder kommet tættere på børnene end nogensinde før, og de har test og vacciner helt inde på livet. Derfor er mistrivsel, angst og bekymringer noget, vi skal være opmærksomme på, siger hun.

Ved overgangen til december steg incidenstallet blandt de 6-11-årige til det hidtil højeste niveau under pandemien, oplyser Statens Serum Institut.

Og fra 15. december er de derfor igen hjemsendt.

Anden tidsopfattelse

Det kan for mange børn ramme ekstra hårdt denne gang, oplyser Red Barnet.

Det skyldes, at børn har en tidsopfattelse, hvor selv kort tid kan føles lang.

- Samtidig er den eneste erfaring, børnene har at trække på, sidste gang de blev hjemmeskolet. Og hvis de husker den periode som værende uendelig, så kan det forstærke de negative tanker denne gang, siger Naja Kinch Sohn.

Så vær opmærksom, hvis barnet virker bekymret eller trist.

Lyt, og lad barnet ytre spørgsmål og bekymringer frit.

Naja Kinch Sohn hæfter sig ved, at der bliver talt meget om, at smitten bæres af børnene.

- Men det er vigtigt, at man ikke lægger skyld, skam og ansvar over på børnene. For det er ikke deres ansvar, siger hun.

Tal i stedet om, at vi bliver testet og vaccineret for at passe på hinanden, foreslår Naja Kinch Sohn.

Siden november har børn mellem 5 og 11 år haft mulighed for at blive coronavaccineret. Og både Det Europæiske Lægemiddelagentur og Lægemiddelstyrelsen i Danmark har godkendt vaccinen.

Men husk at tale pænt om de andre forældre - uanset om de vælger vacciner og test til eller fra.

- For et barn kan ikke forholde sig til, hvad der er rigtigt og forkert. Og den slags sort-hvide holdninger, kan smitte af på børnenes relationer, siger Naja Kinch Sohn.

Tal i stedet om, at familier gør ting forskelligt, "men alle gør det, de mener, er bedst for deres børn", nævner hun.

- Hjemme hos Fatima spiser de noget andet end os, og hjemme hos Adam ser huset anderledes ud. Og det er hverken godt eller dårligt - det er bare anderledes, for familier er forskellige, nævner Naja Kinch Sohn.

Annonce

Vær optimist, men undgå løgn

Hvis barnet derimod ingen bekymringer har, så undlad at tale problemet op.

Naja Kinch Sohn nævner, at de færreste forældre går ind i en længere dialog med deres barn om, hvorfor barnet eksempelvis skal følge det gængse børnevaccinationsprogram.

- Hvis barnet ikke stiller spørgsmål, er der ingen grund til at plante sine egne vaccinebekymringer hos barnet, siger hun.

Hvis hjemmeskolen derimod er det, der giver anledning til bekymring, så tal om de positive erfaringer fra sidst.

Vær optimist, men undgå at lyve.

- Man kan have lyst til at trøste ved at sige "rolig nu, du skal tilbage i skole 5. januar", men det ved vi reelt ikke, siger Naja Kinch Sohn.

I stedet kan du sige, at du håber det, og at barnet som minimum kommer tilbage på et tidspunkt.

Fang mistrivsel i opløbet

  • Den primære advarsel er, at barnet ændrer adfærd.
  • Hvis du normalt har et sprudlende og udadvendt barn, som pludselig ændrer adfærd og bliver indadvendt og trist, skal du være opmærksom.
  • Hvis du normalt har et barn med et godt humør, som pludselig bliver meget kortluntet, vred og udadreagerende, skal du være opmærksom.
  • Hvis du normalt har et stille og indadvendt barn, som pludselig taler meget og stiller bekymrede spørgsmål omkring corona og verdenssituationen, skal du også være opmærksom.
  • Disse adfærdsændringer behøver ikke at være store alarmklokker, men de er som minimum en reaktion, du skal være opmærksom på.

/ritzau fokus/

Annonce
Annonce
Ugeavisen Varde

For Mie og Betina er hjemmearbejdspladsen kommet for at blive - også efter corona

Annonce
Annonce
Ugeavisen Varde

Eksperter: Sådan skal du køre i glat føre

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Kom indenfor i Trine og Flemmings hyggelige hjem: Et hjem i konstant flow - og med plads til alle

Ugeavisen Varde

Landstrygerne inviterer til vintertræningstur

Ugeavisen Varde

Gamle veninder afprøver ældremad: Søs er klar – Mary sætter en ære i at klare sig selv

Ugeavisen Varde

Det er en kold tid …

Ugeavisen Varde

På tur med detektorfolket - drømmen om Danefæ

Ugeavisen Varde

Per Ottosen udstiller malerier i Center for Sundhedsfremme

Ugeavisen Varde

Tandlægeklinik i Varde har travlt - for det er svært at lokke nye tandlæger til

Ugeavisen Varde

Ernæringseksperter: Disse tendenser vil præge kosten i 2022

Ugeavisen Varde

Sygeplejersken Nanna har taget springet fra akutafdelingen til skønhedsklinikken

Ugeavisen Varde

Invester i dit kærlighedsliv

Ugeavisen Varde

Hack dit nervesystem med din vejrtrækning

Ugeavisen Varde

Uventede problemer lurer på årets skiferie

Ugeavisen Varde

Ruth kom til Mejls som husbondafløser og blev der i 30 år

Ugeavisen Varde

Søg nu: Feriehusudlejer spreder sol og millioner til lokale projekter

Ugeavisen Varde

Standser dit hjerte er hjælpen nær: Boligselskabet Filsø investerer i hjertestartere

Ugeavisen Varde

Lokale kunstnere og musikere efterlyses til Tambours Have

Ugeavisen Varde

Danske Bank i Varde skrumper igen

Ugeavisen Varde

Skål for middelmådigheden

Ugeavisen Varde

Der er taget skridt mod nyt liv, efter forretningen pludselig lukkede: Ejer af tomt butikslokale har tidligere udviklet butikker

Ugeavisen Varde

Dette trick får tørt brød til at smage næsten nybagt

Ugeavisen Varde

Sådan går det forsamlingshusene i Varde Kommune: 150.000 kroner uddeles - men ikke alle får glæde af den økonomiske håndsrækning

Annonce