Annonce
Ugeavisen Varde

Varde Gulve flytter ud i lyset

Simon Gaarsvig (tv), Bjarke Sjøgaard, Michael Gaarsvig og Andreas Bech Lauridsen udgør tilsammen Varde Gulve. Michael (Simons far) og Andreas har været ansat i gulvbranchen i flere end 30 år, og de har stort set altid arbejdet sammen. Foto: Malene Wonsbek
I sommeren 2018 besluttede de to fætre Bjarke Sjøgaard og Simon Gaarsvig at etablere Varde Gulve. Nu satser de på en 400 kvadratmeter stor butik på Ndr. Boulevard i Varde.
Annonce

Varde: Omvæltningen fra en mørk og lukket garagebygning på Enghavevej til 400 kvadratmeter med glasfacader fra gulv til loft på Nordre Boulevard er stor. Indehaverne af Varde Gulve er i fuld gang med at indrette butikken, for fredag den 7. februar klokken 10 byder de velkommen i gulvbutikken, der får Lidl, Oil tank og vaskehallen som nærmeste naboer.

- Vi ønskede større synlighed, og det har vi fået. Der kommer cirka 9000 biler i døgnet her i krydset, og for os er det en helt perfekt beliggenhed, siger Bjarke Sjøgaard, der ejer virksomheden sammen med sin fætter Simon Gaarsvig.

Lige om lidt skal butikken stå færdig, så medarbejderne i Varde Gulve har travlt med at flytte fra Enghavevej til Nordre Boulevard. Foto: Malene Wonsbek
Annonce

Flere produkter

Med den nye eksponering har de to indehavere da også en klar forventning om, at de nu får endnu mere at lave.

- Vi tror på, at kunderne gerne vil ind i en butik for at se og røre ved varen. Her får de også al den service og rådgivning, der følger med. Desuden har vi nu fået direkte forhandling af både Ege Tæpper og Tarkett, så vi udvider sortimentet i butikken med dobbelt så mange produkter, som vi før havde på lager på Enghavevej, fortæller butikkens sælger Andreas Bech Lauridsen.

Især gulvtæpper er efter en periode med vigende interesse tilbage i stuerne.

- Gulvtæpper hygger. Vi kan især mærke, at der er større afsætning i dyre uldtæpper. Det er ikke noget, vi anbefaler til familier med både småbørn og hunde, men vi har på det seneste haft en del kunder på 40+, der vil have uldtæpper ovenpå eksisterende gulve af vinyl eller træ, siger Simon Gaarsvig, der sammen med sin kompagnon forventer at skulle ansætte en lærling eller en gulvlægger mere i løbet af forsommeren

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

25 års jubilæum

Annonce