Annonce
Ugeavisen Varde

Varde Handel er flyveklar med ny turistfolder

Varde Handel arbejder på en strategi for at tiltrække endnu flere turister. En helt ny folder bliver nu distribueret langs vestkysten. Formand for Varde Handel Gertie Baungaard Gorzelak og bestyrelsesmedlem Bjarne Andreasen sender brochuren i luften – nu skal den flyve ud til turisterne. Foto: Malene Wonsbek
Alt for få turister kender Varde, og det har Varde Handel tænkt sig at ændre på. De er i gang med at lave en helt ny strategi for, hvordan byen vil blive mere synlig. Folderen, der på både tysk og dansk, fortæller om byens mange fortræffeligheder, og er ét af flere tiltag.

Varde: Der er tænkt over formatet. Den aflange brochure med de farverige sider tiltrækker opmærksomhed på hylden med de øvrige turistbrochurer.

- Varde har ligget i byggerod i et par år, men nu har vi så smuk en by og så meget at byde på, og det skal vi have fortalt - især til turisterne. Det glæder os, at lokale bakker rigtig godt op om handelslivet, så derfor skal folderen flyve ud af byen, ud til turisterne, siger formand for Varde Handel Gertie Baungaard Gorzelak.

Og bestyrelsesmedlem Bjarne Andreasen nikker. Det er Bjarne, der på vegne af Varde Handel, har været initiativtager og tovholder til folderen, der både ligger i en digital udgave og i 20.000 fysiske eksemplarer.

Annonce

- Vi har en aftale med Destination Vesterhavet om, at folderen kommer ud på alle deres informationssteder i Varde og Ringkøbing-Skjern kommuner. Desuden arbejder vi aktivt på, at få flere turistaktører til at lægge Varde folderen i deres velkomstmapper til turisterne, siger formanden.

Penge til markedsføring

I forbindelse med coronanedlukning fik handelsstandsforeninger i Varde Kommune et ekstraordinært markedsføringstilskud fra Varde Kommune. Varde Handel fik tildelt 112.000 kroner, som blandt andet er omsat i turistfolderen, i en helt særlig Varde-lyd og i en aftale om at lade en professionel fotograf forevige byen igennem et helt år.

- Det har været vigtigt for os, at der ikke er reklamer i vores turistfolder, så den fremstår så enkel som mulig. Brochuren er både guidende, informerende og inspirerende med masser af smukke billeder, der yder Varde retfærdighed, siger Gertie Baungaard Gorzelak, der sammen med Bjarne Andreasen i en sjov op symbolsk handling sendte brochurerne i luften – nu er både den og Varde Handel flyvende og klar til en mere målrettet indsats for at øge synligheden af den gamle købstad i turistlandet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Maren sagde sit faste lærerjob op for at blive kunstner på fuld tid: - Jeg kniber mig selv i armen – er det virkelig sandt?

Ugeavisen Varde

Ro på

Annonce