Annonce
Ugeavisen Varde

Varde IF ansætter tidligere EfB-profil som ny direktør i klubben: Skal rekruttere spillere fra mindre serieklubber i lokalområdet

- Jeg har erfaring fra en ungdomsafdeling i en professionel klub som EfB, så jeg ved, hvad det kræves i forhold til at skulle skabe gode miljøet. Jeg kender de krav, der skal sættes til spillere og trænere, og så har jeg selvfølgelig en faglig knowhow. Men det handler ikke om mig. Det handler om os. Det handler om, at vi sammen skal gå ind i det her projekt som ét stort hold. Foto: Martin Jørgensen
Fra årsskiftet begynder Simon Karkov, EfB-spiller i 90'erne og start 00'erne, som ny direktør for Varde IF's herreafdeling, hvor han skal være med til at styrke U19- og seniorafdelingen, mens han også får til opgave skabe en rød tråd i klubben, så den kan tage et skridt op.

Varde/Horne: Simon Karkov forlod i august sit job hos EfB som børneudviklingstræner og dermed også fodboldverdenen for en kort stund. Her nåede han at være i otte år som træner efter en lang professionel karriere i ind- og udland.

Det var dog ikke længe, at den nu 45-årige vardenser skulle gå ledig på markedet. For allerede denne sommer begyndte de indledende snakke med Varde IF, og i november blev det så mere konkret.

Nu er det så blevet officielt, efter parterne er nået til enighed om en aftale, der gælder for hele 2022. Fra 1. januar er Simon Karkov nemlig blevet ansat som direktør for Varde IF's herreafdeling.

Annonce

Her skal han i første omgang arbejde med U19- og seniorafdelingen på herresiden og være med til at udvikle holdene på kort- og lang sigt. Han kommer dog ikke udelukkende til at have en fodboldfaglig kastet på, da han også skal ind over det kommercielle ved at tiltrække endnu flere sponsorer til klubben.

Jeg håber at kunne være med til at optimere Varde IF på forskellige parametre. Jeg vil bidrage til, at vi kan spille hinanden gode på tværs af de forskellige hold. Det gælder både i ledelsen og i trænergruppen - og på sigt også på tværs af afdelingerne.

Simon Karkov, direktør Varde IF

- Jeg var ikke i tvivl, da jeg fik tilbuddet af klubben. Jeg er utrolig glad for at arbejde med fodbold, og selvom jobbet i Varde er noget andet, end det jeg kommer fra, hvor det udelukkende var arbejdet med børn- og unge, så ser jeg frem til at blive en del af klubbens imponerende setup, siger han og tilføjer:

- Jeg håber at kunne være med til at optimere Varde IF på forskellige parametre. Jeg vil bidrage til, at vi kan spille hinanden gode på tværs af de forskellige hold. Det gælder både i ledelsen og i trænergruppen - og på sigt også på tværs af afdelingerne.

Fodboldspilleren Simon Karkov

Men hvem er han så ham Simon Karkov? Fodboldkyndige hoveder vil huske ham som en teknisk dygtig midtbanespiller, der gjorde kometkarriere i EfB i en ung alder. Som blot 16-årig blev han kåret til årets U16-talent i Danmark tilbage i 1992.

Herefter fulgte en stor portion ungdomslandsholdskampe, inden han gjorde sin entré på førsteholdet i EfB i 1994 som blot 18-årig. Det fik den hollandske klub Heerenveen øjnene op for, og de hentede den unge Karkov til. En diskusprolaps ødelagde desværre udenlandseventyret, og herefter to Karkov ud på en længere rejse. Væk fra elitefodbolden.

Efter at have besøgt Bali og Australien tog han hjem igen, og der havde han endnu ikke mistet lysten til fodbolden, som han derfor gav et skud igen.

Det gjorde han i de vante omgivelser i EfB, hvorefter han tog til Herfølge, Island og sluttede karrieren i Varde IF, hvor han nåede at få 50 kampe cirka.

Scoute lokale serieklubber

Simon Karkov kommer også til at hjælpe med at rekruttere spillere til førsteholdet fra forskellige lokale klubber.

Rekrutteringsdelen bliver en høj prioritet fra klubbens side. Lige nu er Varde IF i den nedre halvdel af Danmarksserien med flere hold, der puster dem i nakken lige under nedrykningsstregen. Derfor skal der kigges efter nytilføjelser fra lokalområdet, og her får Simon Karkov en vigtig rolle.

- En del af mit arbejde bliver at tage rundt omkring for at se fodbold. Klubben har allerede orienteret sig, og de ved, hvor der render dygtige spillere rundt. Min opgave bliver så at se, om de også passer ind og forhåbentligt også være med til at gøre os endnu skarpere på, hvilke spillere, der løber rundt derude. Men det bliver på en ordentlig måde. Vi skal være "den ordentlige storebror", og vi kommer ikke til at prikke nogen på skulderen, uden spillerens klub ved det.

Selvom der skal hentes kvalitet til udefra, så roser han i samme ombæring både ungdoms- og seniorafdelingen og fremhæver også klubbens fornemme faciliteter. Varde IF har, ifølge ham, et kæmpe potentiale, og det håber han, at han kan være med til at indfri.

- Jeg kunne godt se Varde IF være en af Jyllands største fodboldklubber igen i forhold til antallet af medlemmer. Vi skal være en klub, hvor der er plads til alle, og det er fantastisk at se, hvordan der allerede er store afdelinger på de forskellige årgange. Tager jeg de mere langsigtede briller på, så vil jeg også være med til at udvikle børne- og ungdomssiden, for jeg tror på, at det hele hænger sammen, siger Varde IF's nye direktør, som selv spillede ungdomsfodbold i Horne, hvorefter han tog til EfB, da han skulle spille U15-fodbold.

Selvom Simon Karkov er fodboldmand med stort f, og det har han altid været siden sine ungdomsår i Horne, hvor han gik på den lokale skole, inden han i 7. klasse rykkede til Varde og Sct. Jacobi Skole. Sideløbende med at han begyndte at spille elitefodbold i EfB tog han sin ungdomsuddannelse på Varde Handelsskole.
Annonce

Sponsor og succes

Også sponsordelen bliver et fokuspunkt for Simon Karkov, selvom klubben allerede nu nyder støtte fra virksomheder som WestWind, BlueWater Shipping og Nykredit.

- Der tager jeg bare Pippi Langstrømpe-mentaliteten med mig og siger, at det har jeg aldrig prøvet før, men det skal jeg nok klare. Det bliver noget med at tage ud og banke på døre og fortælle om det projekt, vi har i Varde. Men jeg havde ikke sagt ja, hvis jeg ikke troede på, at jeg også kan lykkes med den del af det, fortæller Simon Karkov.

Hvornår kan man sige, at du som direktør har haft succes og er lykkedes med dine opgaver?

-  Jeg synes, at det er svært at definere, hvornår noget er en succes og gøre det konkret. Jeg vil gøre alt for at være med til at skabe et godt miljø, hvor spillere og trænere føler, at de udvikler sig, når de er i klubben. Vi skal fortsat være et sted, som folk snakker godt om. Og så skal vi selvfølgelig blive i Danmarksserien, og det tror jeg på, at vi kan.

Simon Karkov bliver ansat som direktør på deltid. Ved siden af jobbet i Varde IF skal han arbejde som lagermedarbejder hos WestWind, som er en af klubbens sponsorer. Det er ikke første gang, at Simon Karkov er en del af Varde IF. Han afsluttede sin karriere i klubben med tre sæsoner som spillende træner. Her var han også tilknyttet U21-holdet som træner.

Privat bor han få hundrede meter fra Sydbank Stadion sammen med sin kone Tina og parrets to børn Cecilie og August på 14 og 10 år.

Selvom han i første omgang skal have fokus på førsteholdet og de ældste ungdomsspillere i Varde, så kan han ikke lade være med også at tænke de børnefodbolden ind i sit arbejde. I en lang årrække har han arbejdet med dette på fuldtid i EfB, hvor han også har haft ansvaret for talenttræningen i hele Varde Kommune i forbindelse med SFS-samarbejdet. Derfor kommer han også til at tage fat på den del på et senere tidspunkt. Foto: Martin Jørgensen

Det siger Varde IF om ansættelsen

- Vi er en bestyrelse bestående af 10 personer, og vi har alle sammen en stor passion for Varde IF, men vi har samtidig også alle sammen et fuldtidsarbejde ved siden af, og derfor ikke nok tid til det, vi gerne vil med klubben. Med ansættelsen af Simon Karkov viser vi hele Varde, hvor meget vi vil dette projekt endnu mere. Vi vil gerne gå et skridt videre og arbejde på, at Varde IF vokser med tiden, siger Claus Holm, sportschef i Varde IF.

Når du siger tage et skridt mere, hvad mener du så helt konkret?

- Så mener jeg på sponsor- og spillersiden. Vi har ansat Simon til at gøre en forskel på begge disse dele, og det tror vi også på, at han kan. Han har et større netværk - også til en yngre målgruppe - end vi har, og så har han nogle andre kontakter i fodboldens verden, som vi ikke har. Derudover skal han være med til at give feedback til vores trænere i klubben, for han har nogle særlige kompetencer. Han skal være med til at skabe en rød tråd i klubben, som vi ellers ikke vi kunne skabe uden ham. Så vi glæder os til, at han kommer i gang i det nye år.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Varde

For Mie og Betina er hjemmearbejdspladsen kommet for at blive - også efter corona

Annonce
Annonce
Ugeavisen Varde

Eksperter: Sådan skal du køre i glat føre

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Kom indenfor i Trine og Flemmings hyggelige hjem: Et hjem i konstant flow - og med plads til alle

Ugeavisen Varde

Landstrygerne inviterer til vintertræningstur

Ugeavisen Varde

Gamle veninder afprøver ældremad: Søs er klar – Mary sætter en ære i at klare sig selv

Ugeavisen Varde

Det er en kold tid …

Ugeavisen Varde

På tur med detektorfolket - drømmen om Danefæ

Ugeavisen Varde

Per Ottosen udstiller malerier i Center for Sundhedsfremme

Ugeavisen Varde

Tandlægeklinik i Varde har travlt - for det er svært at lokke nye tandlæger til

Ugeavisen Varde

Ernæringseksperter: Disse tendenser vil præge kosten i 2022

Ugeavisen Varde

Sygeplejersken Nanna har taget springet fra akutafdelingen til skønhedsklinikken

Ugeavisen Varde

Invester i dit kærlighedsliv

Ugeavisen Varde

Hack dit nervesystem med din vejrtrækning

Ugeavisen Varde

Uventede problemer lurer på årets skiferie

Ugeavisen Varde

Ruth kom til Mejls som husbondafløser og blev der i 30 år

Ugeavisen Varde

Søg nu: Feriehusudlejer spreder sol og millioner til lokale projekter

Ugeavisen Varde

Standser dit hjerte er hjælpen nær: Boligselskabet Filsø investerer i hjertestartere

Ugeavisen Varde

Lokale kunstnere og musikere efterlyses til Tambours Have

Ugeavisen Varde

Danske Bank i Varde skrumper igen

Ugeavisen Varde

Skål for middelmådigheden

Ugeavisen Varde

Der er taget skridt mod nyt liv, efter forretningen pludselig lukkede: Ejer af tomt butikslokale har tidligere udviklet butikker

Ugeavisen Varde

Dette trick får tørt brød til at smage næsten nybagt

Ugeavisen Varde

Sådan går det forsamlingshusene i Varde Kommune: 150.000 kroner uddeles - men ikke alle får glæde af den økonomiske håndsrækning

Annonce