Annonce
Ugeavisen Varde

VARDE-KLUMME: Servicegen og selfiestænger

Ugeavisens klummeskribent Ole F. Gudmundsen
Annonce

Ole F. Gudmundsen

Kommunikations-

koordinator ProVarde

Pist væk var min fordom om snydetampe og fusentastere.

Årets efterårsferie bragte familien på storbyferie i Athen. En pragtfuld tur, der gav tid til at reflektere over stort og småt.

Min fordom om folk, der vil snyde og bedrage alle turister, blev i den grad bragt til skamme allerede, da vi en sen aftentime ankom til Athens bymidte med metroen.

Oppe på gadeplan stod vi et øjeblik og forsøgte at orientere os om retningen til vores hotel. I løbet af et splitsekund spurgte en venlig taxachauffør os, om vi havde brug for hjælp.

Arhh, tænkte jeg, han vil garanteret narre os ind i taxaen og køre en omvej til vores hotel, som faktisk skulle ligge lige i nærheden.

Men nej, vi nævnte hotellets navn, hvorefter han straks fortalte os den nærmeste vej - pist væk var min fordom om snydetampe og fusentastere.

En lignende episode gentog sig, da vi skulle finde vej til Akropolis og havde foldet det store bykort ud.

Her spurgte en anden høflig græker af egen drift, om vi havde behov for hjælp. Se, det er altså god stil. Det var med til at give os en ekstra god oplevelse.

En oplevelse af, at lokalbefolkningen ønsker at yde en service, der bliver husket på plussiden, når "ferieregnskabet" gøres op. Det kan vi andre lære en del af, når vi møder en dansk eller udenlandsk gæst i vores kommune, der ser lidt desorienteret ud. Spørg, hjælp og vær en god ambassadør for området. Der hersker ingen tvivl om, at en sådan service vil blive fortalt til venner og bekendte, som jeg nu fortæller om vores oplevelser her.

På listen over ting, der undrede mig på turen, var

selfiestængernes indtog på alle de historiske steder, hvor turisterne i hobetal skal have foreviget eksempelvis en ruin, men først og fremmest dem selv.

Hvor jeg som regel betragter et monument eller en historisk bygning og måske tager et billede, så var reglen her, at alle stod med ryggen til, kiggede storsmilende op på deres smartphone, som belejligt var forlænget af selfiestangen, mens de forsøgte at manøvrere ruinen på plads bag dem, så både glade smil og ruin kunne gå op i en højere selfie.

Jeg tjekker altid, om folk er ved at få taget et foto - altså om jeg går ind foran et kamera. Her måtte jeg give fortabt. Derfor er jeg alvorligt bange for, at der er op til flere glade turister, der i skyndingen er kommet hjem med et foto af et stort grødhoved af en skaldet dansker i baggrunden, når jeg overså selfiestængernes smartphonelinse. Tænk sig at opleve Akropolis med ryggen til. Undskyld mig, det forstår jeg altså ikke!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce