Annonce
Ugeavisen Varde

Varde Miniby og Tambours Have slår coronaen ned med høje besøgstal

Varde Miniby har trods covid-19 ikke være i knæ, som her minimurer Allan Blicher ved en tidligere lejlighed. Arkivfoto: John Randeris
Oplevelsesindustrien er mange steder hårdt ramt. Men ikke Varde Miniby og Tambours Have, der i år haft mange nye gæster fra især Sjælland.
Annonce

Tambours/Varde: De senere år har både Varde Miniby og Tambours Have gjort meget for at øge interessen og derved besøgstallene. Men som resten af landets mange turistattraktioner, så hang de noget med klarinetten, da de første restriktioner ramte dem i foråret. De måtte holde lukket adskillige uger.

Men det er slet ikke gået så galt som frygtet. Varde Miniby havde kun et fald i antallet af besøgende på 1.200 - fra 16.900 gæster i 2019 til 15.700 gæster i 2020. Det samme gør sig gældende for Tambours Have, der i år havde 7.600 gæster mod 8.400 i fjor.

- Det var meget tydeligt, at mange ikke havde været der før. Det samme gjorde sig gældende i Tambours Have, siger turisme- og eventkoordinator Gitte Røn Dalsgaard fra Varde Kommune.

Hun oplevede, som mange af byens butikker, at der kom en hær af familier fra Sjælland til Varde i forbindelse med sommerferien langs Vestkysten.

Annonce

Kommer igen

Familier på eventyr i det mørke og ukendte Vestjylland, som der var kommet med på afbud på grund af rejserestriktionerne til udlandet. Men mange fik, ifølge Gitte Røn Dalsgaard, en øjenåbner. Blandt andet i Tambours Have på 25.000 kvadratmeter, som dronningen besøgte for nogle få år siden.

- De ville komme igen og ville tage flere med på besøg, fortæller Gitte Røn Dalsgaard.

Mens Varde Miniby i mange år har været en stor attraktion med 13.000-15.000 gæster om året, så har Tambours Have i mange år ligget på godt 5.000 besøgende.

Annonce

Orangeri

Men det nye orangeri i Tambours Have har i den grad løftet haven. Der var faktisk planlagt 23 arrangementer i haven i år, men kun fem udendørs arrangementer blev afviklet. Resten blev aflyst på grund af corona.

Det nye orangeri fra 2017 er det nye trækplaster i Tambours Have. Hvis det ikke havde været for covid-19, så havde besøgstallet nok slået rekord i år. Arkivfoto: Henrik Reintoft

Set i det lys, så glæder formanden for Tamburs Haves Venner sig, om nogen, over besøgstallet på 7.600 i år.

- Det er faktisk ret imponerende. Coronaen har gjort, at folk har haft behov for at gøre nogle andre ting. Nu er der igen en have, der er værd af besøge, siger Poul Verner Christensen.


Det er faktisk ret imponerende. Coronaen har gjort, at folk har haft behov for at gøre nogle andre ting. Nu er der igen en have, der er værd af besøge.

Formand Poul Verner Christensen, Tambours Haves Venner


Han kan mærke, at det er lykkedes at få vakt ny interesse for Tambours Have, der spirede første gang i 1939. Og det skyldes især en person:

- Gitte (red. Røn Dalsgaard) gør en kæmpe forskel. Hun har et godt drive, siger Poul Verner Christensen om de mange nye arrangementer og deres synlighed.

Så han vil ikke være overrasket, hvis de om få år når over 10.000 besøgende.

De seneste års besøgstal

Varde Miniby: 2020: 15.700. 2019: 16.900. 2018: 13.700. 2017: 15.800. 2016: 15.100.

Tambours Have: 2020: 7.600. 2019: 8.400. 2018: ?. 2017: 7.500. 2016: 7.000.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Lav sund mad med Mette

Ugeavisen Varde

Spinat ud af ørerne

Ugeavisen Varde

Love matters

Annonce