Annonce
Ugeavisen Varde

Varde opnår 2025-mål nu: Hver tredje ung vælger en erhvervsuddannelse

32 procent af eleverne i niende og tiende klasse i Varde Kommune begynder på en erhvervsuddannelse i år. Billedet er fra den tekniske skole i Skjern, som nogle af de unge i kommunens nordlige del vælger. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Hver tredje af eleverne på en ungdomsuddannelse i Varde Kommune har valgt en erhvervsuddannelse. Dermed ligger kommunen igen langt over landsgennemsnittet og opnår faktisk målet for 2025 allerede nu.

Varde Kommune: Elektriker, chauffør, maler, vvs’er eller selvstændig? Der er meget at vælge imellem på listen med erhvervsuddannelser, og i år har 32 procent - altså næsten hver tredje - af de unge fra 9. og 10. klasse, som søger en ungdomsuddannelse i Varde Kommune, sat kryds på listen og søgt ind på en erhvervsuddannelse.

Eleverne havde ansøgningsfrist 1. marts, og tallene viser nu, at erhvervsuddannelserne igen i år er blevet mere populære. Faktisk er der sket en stigning i antallet af ansøgere til erhvervsuddannelserne på tre procentpoint i forhold til sidste år, hvor det var 29 procent af eleverne, der valgte en erhvervsuddannelse.

- Det er super flot. Vi har som kommune sat meget fokus på at få de unge til at kigge hen imod erhvervsuddannelserne, og derfor er jeg stolt over, at arbejdet lykkes - og så endda fire år før tid, siger Peder Foldager (V), der er udvalgsformand for børn og undervisning i Varde Kommune.

Annonce


Jeg har været vildt spændt på det her tal. Corona har aflyst og reduceret vores tiltag, så jeg vælger at se de 32 procent som et tegn på, at den bølge, vi i de seneste år har sat i gang, den fortsætter.

Casper Bech Pedersen, erhvervsplaymaker i Varde Kommune


På landsplan er hver femte af de unge på ungdomsuddannelserne i gang med en erhvervsuddannelse. Det tal er uændret siden 2020, så at Varde Kommune oplever en stigning, er både unikt og utrolig vigtigt, siger Peder Foldager.

- Ud over turisme og landbrug er vores kommune kendetegnet ved en lang stribe mindre erhverv. De har brug for unge mennesker, der har lyst til at arbejde med hænderne, og faktisk kombinerer mange erhvervsuddannelser det praktiske og det boglige. Det, tror jeg, tiltaler mange, og her er det en kæmpe opgave at få det fortalt til de unge mennesker, siger han og tilføjer:

- Men det må man sige, at vi er lykkedes rigtig godt med.

16,8 procent i 2016

I 2016 ansatte Varde Kommune en såkaldt erhvervsplaymaker, der har til opgave at motivere flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse efter folkeskolen.

Om erhvervsuddannelser:

En erhvervsuddannelse er en praktisk uddannelse, der retter sig mod et erhverv.

Uddannelsen veksler mellem undervisning på skole og perioder i praktik. Man kan vælge mellem 101 uddannelser med over 300 trin eller specialer.

Uddannelserne kan deles ind i fire hovedområder:

- Fødevarer, jordbrug og oplevelser

- Kontor, handel og forretning

- Omsorg, sundhed og pædagogik

- Teknologi, byggeri og transport

Man kan begynde lige efter folkeskolen eller senere, og efter endt uddannelse kan man søge job som faglært eller læse videre på en videregående uddannelse.

Målsætningen i erhvervsuddannelsesreformen er, at 30 procent af elever i niende og tiende klasse skal vælge en erhvervsuddannelse i 2025.

I 2016 valgte 16,8 procent af eleverne i 9. og 10. klasse en erhvervsuddannelse i Varde Kommune. I 2017 steg tallet til 22,9 procent. I 2018 var det 28,1 procent, mens det faldt til 25,5 procent i 2019. I 2020 steg tallet igen til 28,9 procent, og i 2021 er tallet steget til 32 procent.

Erhvervsplaymakeren er Kasper Bech Pedersen, og dengang han begyndte sit arbejde i februar 2016, var antallet af unge, der søgte ind på en erhvervsuddannelse, 16,8 procent.

Siden har han arbejdet med at styrke samarbejdet mellem kommunens erhvervsliv og skoler ved blandt andet at arrangere virksomhedsforløb for kommunens unge.

- De unge kan se mulighederne i de her erhvervsforløb, når de kommer ud og får en oplevelse hos virksomheden. De møder lærlinge, der kan fortælle inspirerende historier, som de unge kan spejle sig i, siger Kasper Bech Pedersen.

Annonce

Corona spænder ikke ben

I et normalt år - hvor corona altså ikke lukker både skoler og virksomheder - har Kasper Bech Pedersens arbejde ført til, at 1400-1500 elever har været i et virksomhedsforløb. Siden november sidste år er forløbene dog blevet aflyst på grund af corona, og derfor har det været med en vis bekymring, at erhvervsplaymakeren har ventet på at se ansøgningstallet for erhvervsuddannelserne i år.

- Jeg har været vildt spændt på det her tal. Corona har aflyst og reduceret vores tiltag, så jeg vælger at se de 32 procent som et tegn på, at den bølge, vi i de seneste år har sat i gang, den fortsætter, siger Kasper Bech Pedersen og understreger, at indsatsen er et samarbejde mellem uddannelsesvejledere, ungdomsskolen og uddannelsesinstitutionerne i Varde Kommune.

På trods af de mange aflysninger har mange virksomheder allerede meldt til Kasper Bech Pedersen, at de er klar til at få besøg af de unge mennesker igen, så snart der bliver åbnet mere for samfundet. Derfor er Kasper Bech Pedersen allerede i gang med at planlægge virksomhedsforløb til næste skoleår.

- Det er fedt at se, at vores indsats har stor interesse for både virksomheder og elever. Det er et langt, sejt træk at ændre de unge menneskers syn på uddannelserne, men det her bekræfter, at vi er godt på vej, siger han.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Varde

Golfklubbens juniorer tog alle fem 1. pladser

Annonce
Annonce
Ugeavisen Varde

Hun fik 4.000 kroner: Fordi Karoline er en rigtig god kammerat

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

7-kanten i Varde melder klar scene til sommerens store forestilling med Martin Brygmann i rollen som H.C. Andersen

Ugeavisen Varde

Børn og gamle biler på Torvet

Ugeavisen Varde

Malene Wonsbek bliver ny handelschef i Varde Handel

Ugeavisen Varde

KONKURRENCE: Alle på scenen - gæt antal medvirkende...

Ugeavisen Varde

Malersvend fra Varde blev færdiguddannet med bronze

Ugeavisen Varde

Ugeavisen Varde har bedt fire aktører anbefale en sommerferieaktivitet

Ugeavisen Varde

De har bestået del af kloakmesteruddannelsen

Ugeavisen Varde

Kæmpe nerver til sidste eksamen: Nu vil Miriam være sygeplejerske eller jordemoder

Ugeavisen Varde

Det kan du lave i din sommerferie – hvis du er VAKS i Varde

Ugeavisen Varde

Vinder af Ugeavisens Sommerspilskonkurrence: - Mor, du vinder helt vildt for tiden

Ugeavisen Varde

Gæster i Tambours Have kan lave blomster-versioner af mandala-tegninger

Ugeavisen Varde

Derfor lukker Claus Sandholt Nielsen Havecentret på Ndr. Boulevard i Varde

Ugeavisen Varde

Prinsessen fra Holstebro kom med på et afbud

Ugeavisen Varde

Højsæson for hugorme: Det her må du aldrig gøre

Ugeavisen Varde

Udstillingen er gul og lyserød - og lige til at tage en bid af

Ugeavisen Varde

Ingrid og Ove Arnbjerg hædret som årets ildsjæle 2021 i DGI Sydvest

Ugeavisen Varde

John slog sit sjette hole in one i Varde

Ugeavisen Varde

Livreddertårnet i Vejers fejrer 20 års fødselsdag - tårnet åbner med kage på fredag

Ugeavisen Varde

Kommunen forbereder at skære ned på testkapaciteten

Ugeavisen Varde

Nysø er næsten blevet for populær – bøder skal dæmpe gemytterne

Ugeavisen Varde

Poul Erik og Ketty Bech-fond betaler for planen: Vardes sydlige indfaldsveje skal være grønnere og skønnere

Annonce