Annonce
Ugeavisen Varde

Varde-tandlæger bliver en del af nyt samarbejde

Varde-tandlægerne Berthelsen & Valdimarsson bliver indlemmet i tandlægenetværket Colosseum Dental Group, og skifter navn. Foto: PR-foto

Varde: Danmarks førende netværk af tandlægeklinikker Colosseum Tandlægerne har længe bejlet til Varde-tandlægerne Berthelsen & Valdimarsson for at få dem med i deres netværk. Nu er der kommet en aftale på plads - til fordel for både patienter og medarbejdere. Det oplyser Colosseum Dental Group i en pressemeddelelse.

Colosseum Tandlægerne er Nordens førende netværk af tandlæger og er kendt for sit fokus på kvalitet, uddannelse og ansvarlighed. Kun tandlægeklinikker, der lever op til de højeste faglige standarder, kan blive en del af kæden, så partnerskabet med Tandlægerne Berthelsen & Valdimarsson var oplagt. Det siger CEO Jens Mondrup fra Colosseum Tandlægerne:

- Berthelsen & Valdimarssons tre klinikker i Esbjerg, Varde og Ribe er virkelig flotte og moderne, og de passer perfekt til Colosseums værdisæt om kvalitet og ansvarlighed. Vi er imponeret over Berthelsen & Valdimarssons høje faglige standard, som vi kan lære meget af, og vi ser frem til et tæt samarbejde.

Annonce

Der er en rivende teknologisk udvikling i tandlægefaget, og branchen oplever stigende krav til dokumentation, sikkerhed og procedurer. Derfor glæder ledende tandlæger Erling Valdimarsson og Kim Berthelsen sig over at blive en del af Colosseum.

- Colosseum ønsker ligesom os at tilbyde patienterne den bedste behandling med det nyeste udstyr. Vi ledte efter en stærk partner, der er eksperter i administrationen af vores klinikker, så vi kan fokusere på det, vi er gode til - nemlig at tage os af patienterne og deres tandsundhed, siger Kim Berthelsen.

Tandlægerne Berthelsen & Valdimarssons tre klinikker ændrer navn til hhv. Colosseum Tandlægerne Esbjerg, Ribe og Varde. Klinikkerne glæder sig til at byde gamle og nye patienter velkommen til en spændende fremtid med endnu flere behandlingstilbud.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce