Annonce
Ugeavisen Varde

Vardes racerstjerne var tæt på DM-titlen: Frivilligt familie-projekt kører om kap med de bedste

Kærligheden til sporten er ikke til at tage fejl af. Far og søn fortæller den ene anekdote efter den anden, og æblet falder så absolut ikke langt fra stammen i dette tilfælde. Begge har et smil på læben, når den anden fortæller om racer-oplevelser, de har haft sammen i ind- og udland. Her er de i Eriks garage, hvor luften er tyk af mandehørm med pool, bar, racerbil og meget mere. Foto: Martin Jørgensen
Christian Sørensen fra Varde har haft en flot sæson i år, hvor han sluttede på andenpladsen i et løb, der endte med at blive overraskende tæt til sidst.

Varde: Christian Sørensen. Navnet kan næsten ikke blive mere ordinært. Hvad den 26-årige vardenser kan præstere i en racerbil er dog så langt fra ordinært, som noget kan blive.

Da han var ung kørte han gokart på højt plan mod de allerbedste i verden. Andenplads til VM, tredjeplads til EM og flere andre imponerende bedrifter blev det til. Flere af konkurrenterne fra dengang er i dag at finde i Formel 1, Le Mans og andre store løb.

Benzinen flyder stadig i blodet på Christian Sørensen, og der går ikke længe, før man indser, at den nok har gjort det siden fødslen.

Annonce

Vi står jo selv for det hele, så det er dejligt at se, at det også fungerer, når han er på banen.

Erik Sørensen


Hans far, Erik Sørensen, har nemlig kørt rally på højt plan, og i dag er han ansvarlig for alt mekanikken omkring Christian Sørensens racerbil, som har erstattet den noget mindre gokart.

Bilen har de lånt af en bekendt. Den står hjemme hos Christians forældre, hvor Erik mødes med nogle venner hver uge og arbejder lidt på den. Foto: Martin Jørgensen

Selvom bilen er større, leverer han stadig flotte præstationer, der sender ham op blandt de bedste på nationalt plan. Senest blev han nummer to til danmarksmesterskabet i Super GT-klassen, der sluttede i midten af oktober.

- Inden sæsonen var målet at komme i top tre, så det fik vi jo opfyldt. Vi fik en god start på sæsonen, hvor vi lå nummer ét, men herefter havde vi nogle mindre gode løb, som betød, at den senere vinder kom en del foran. Alligevel formåede jeg at skabe spænding til det allersidste, og jeg nåede da også lige at tænke, at det måske kunne lade sig gøre at snuppe guldet, men desværre var det ikke nok, fortæller Christian Sørensen med stor entusiasme, da Ugeavisen Varde møder den talentfulde racerkører i far-Eriks garage hjemme i Varde.

Det var en stolt far, der så til, mens sølvet blev sikret.

- Man bliver selvfølgelig glad, når man står og kan se, at det kører godt for Christian. Vi står jo selv for det hele, så det er dejligt at se, at det også fungerer, når han er på banen, lyder det fra Erik Sørensen, der til dagligt driver Nørrevold Auto.

Christian Sørensen

26 år gammel og født og opvokset i Varde.

Gik på Sct. Jacobi Skole, hvorefter han tog på Varde Handelsskole.

Bor til dagligt i Aarhus på Langenæs i den centrale del af byen.

Arbejder som lagermedarbejder hos Coop.

Blev denne sommer færdig med sin kandidat i finans ved Aarhus Universitet.

Kører i Super GT klassen.

På egen hånd

Familien står for det hele selv. De har førhen været tilknyttet en større racerorganisation, men har nu valgt at køre egne veje.

Alt mekanikerarbejdet står Erik og hans venner for. En flok frivillige bilentusiaster i deres bedste alder, som kan lide at nørkle med stort og småt, når bare det har noget med biler at gøre.

Når bilen skal luftes, og Christian skal vise prøver på sit store talent - hvad end det er i Padborg, Silkeborg eller København - så er han dog på egen hånd. Der er hverken træner eller datamand, som flere af hans øvrige konkurrenter har tilknyttet for at optimere kørslen.

Han har kun sig selv, men det er også nok. I hvert fald nok til at være få point fra at snuppe guldet.

- Jeg har jo lagt tusindvis af timer i det at køre. Jeg har kørt i 20 år og trænet i mange år, så jeg ved, hvad det kræver. Jeg er god til at give mig selv feedback og analysere min kørsel, så det fungerer ret godt, at jeg er alene med det, fortæller Christian Sørensen.

Selve analysedelen er på mange måder fascinerende. Christian sidder nemlig ofte og visualiserer løbet for sig. Alene og med lukkede øjne. Her kører han hele løbet i sit hoved, før han overhovedet sidder i sædet med hjelmen på og motoren tændt.

- Jeg har en masse fixpunkter, som jeg forsøger at se for mig inden et løb, så jeg er godt forberedt, når jeg sidder i bilen. Jeg ved, hvornår jeg skal bremse. Om jeg skal gøre det 50 eller hundrede meter inden et sving. Jeg prøver at huske på detaljer ved banen. Et græsstrå i kanten af vejen eller et spor i banen. Det er sådan nogle ting, jeg prøver at huske på, lyder det fra Christian Sørensen, som til dagligt bor i Aarhus, hvor han lige nu arbejder på et lager, men i sommer blev han færdig med sin kandidat i finance.

- Det er godt, at vi har mor Lone til at holde os i ørerne, ellers ville det stikke helt af, fortæller Christian Sørensen, som bruger meget tid med familien til de forskellige løb. Foto: Martin Jørgensen
Annonce

En dyr interesse

Hvad fremtiden bringer, ved Christian og Erik ikke endnu. Der er flere ting, der skal falde på plads, før de kan tage en endelig beslutning. De overvejer nemlig helt at stoppe.

Det er ikke nemlig ikke bare som at gå til fodbold eller håndbold. Her er der lidt mere på spil. Især på den økonomiske del.

Det koster nemlig i omegnen af 400.000 kroner at køre en sæson. Beløbet bliver næsten dækket af deres sponsorer, men de kommer ikke af selv selv. Der skal far og søn selv på banen, og det er ikke altid lige let.

- Vi har en nogle gode lokaler sponsorer, som vi er rigtig glade for, men vi er jo nok lidt for vestjyske på mange måder. Lidt mere stille og rolige end mange af de andre kørere. Vi er ikke så gode til alt det uden for banen som at skaffe folk til at støtte os. Vi vil gerne bare køre og have det sjovt med det, siger Christian Sørensen, der ikke får store pengepræmier eller lignende, når han kører podiepladser hjem til Varde. Han nøjes med pokaler og æren.

Annonce

Helbred og fremtid

Også helbredet spillet en rolle. I december 2020 fik Erik Sørensen en blodprop i hjertet, så kroppen skal også kunne følge med, understreger de begge.

I dag har Erik det godt. Han "hænger lidt i bremsen", som han selv formulerer det, men ingen af dem virker til at have stor lyst til at slippe livsstilen.

- Vi er mest til at fortsætte med at køre, men nu må vi se, hvad det ender med. Vi giver det indtil 1. december, og der skal vi have taget en beslutning, fortæller Christian, mens Erik nikker ved hans side.

De siger konstant "vi" og ikke "jeg", når de skal fortælle om at køre racerbil på højeste niveau.

Det handler om mere end bare det at køre hurtigst på en afgrænset bane nogle gange om året. Det handler om en fælles passion. En livsstil. Benzinen forlader nok ikke kroppen, bare fordi man slukker motoren.

Livet i Aarhus kan han sagtens kombineres med det at køre på højeste niveau i Danmark. Der bliver trænet lidt op til løbene, og ellers er det erfaringen, han trækker på. I baggrunden er det far Eriks gamle rally, der er blevet foreviget i garagen. Foto: Martin Jørgensen
Annonce
Annonce
Ugeavisen Varde

Farvel til Varde: Heidi flytter sin kjolebutik til Esbjerg, så snart lokalerne er klar

Annonce
Annonce
Ugeavisen Varde

Sølv- og guldmedalje til vardensere i ungdoms-DM i cykelcross

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Sådan fremstiller du en ekstraordinært god gløgg til alle

Ugeavisen Varde

Millioner til nyt flygtningemuseum: Stor donation giver innovativ og nytænkende udstilling

Ugeavisen Varde

Fredslyset fra Betlehem kommer til Varde

Ugeavisen Varde

Advokat vil mane myte i jorden: Vi hjælper fra årsskiftet almindelige borgere uden at opkræve salær

Ugeavisen Varde

19-årig Varde-pige blev dansk mester i boksning

Ugeavisen Varde

Jul på Barbados, en brugt rød pigecykel og Mette Frederiksen til bords: Helge Engelbrecht svarer på julespørgsmål

Ugeavisen Varde

Tre tips og én myte: Sådan forlænger du vaskemaskinens levetid

Ugeavisen Varde

Din drikkedunk er en bakteriebombe: Sådan skal du behandle den

Ugeavisen Varde

Tre hjemmerørte pålægssalater tager kegler på julebordet

Ugeavisen Varde

Nu siger cheferne tak: Medarbejderne sikrede rekordomsætning, og er klar til belønningen

Ugeavisen Varde

Mod er en muskel, der skal trænes…

Ugeavisen Varde

Dansk Slager Parade vender tilbage til Varde

Ugeavisen Varde

Nostalgi og teater i HATS

Ugeavisen Varde

Nye gourmetslagtere fra Syddansk Erhvervsskole Vejle

Ugeavisen Varde

Samstyrkens centerleder stopper efter 17 år: Vil huskes for sin robusthed og evne til at skubbe til rammerne

Ugeavisen Varde

Tove fra Varde vil holde jul for alle: Nu har de fundet nye lokaler, så de bedre kan ramme målgruppen

Ugeavisen Varde

Mød politihjemmeværnet ved Kvickly

Ugeavisen Varde

Dykkerklubben i fantastiske nye lokaler

Ugeavisen Varde

Hvem af politikerne fik hvilken post? Komplet oversigt her

Ugeavisen Varde

Corona har smittet positivt af på boligmarkedet i Varde Kommune

Ugeavisen Varde

Outrup-kører på 15 år kan blive Danmarks nye speedwaystjerne: Klub kalder ham kæmpetalent med enorme muligheder og belønner ham nu med flerårig kontrakt

Annonce