Annonce
Ugeavisen Varde

Vardes unge tog til Hawaii

50 unge mennesker morede sig med blandt andet med rundbold, stoledans og limbo til Varde Ungdomsklubs Hawaiifest. PR-foto
Annonce

Varde: Varde Ungdomsklub Krathuset var pyntet op med oppustelige palmer, kulørte alkoholfrie drinks, frugt og surfboards, og personalet var iført Hawaiiskjorter og -skørter, da 50 unge forleden holdt Hawaii-fest.

- De unge havde en god aften med blandt andet ”Honolulu-rundbold”, hvor keglerne var erstattet af ananas, stoledans og selvfølgelig limbo, beretter klubleder Michael Møller, som samtidig roser personalet for deres store indsats.

Der var flere konkurrencer i løbet af aftenen, og DJ Ige lé Ananas spillede latinorytmer krydret med tidens toner, som satte gang i dansegulvet.

- Det er så fedt at se de unge hygge sig uden alkohol, og vi havde dansende unge mennesker helt indtil lukketid, lyder den afsluttende kommentar fra Michael Møller, som er klar på at tage de unge med til Hawaii en anden gang.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce