Annonce
Ugeavisen Varde

Vi har soveværelse i min gamle hesteboks

Familien Søderberg har bevidst prioriteret en livsstil, hvor den ene går hjemme. De klarer sig med én indtægt, og det er Mettes. Det giver en roligere hverdag for alle. Foto: Malene Wonsbek

At Mette og Mark Søderberg endte med at købe halvdelen af Mettes barndomshjem i Næsbjerg, var slet ikke planlagt, men det endte med at blive en perfekt løsning.

Annonce

Næsbjerg: At finde noget "landligt", hvor børnene kunne vokse op i fredelig omgivelser og dejlig natur. Det var det primære søgekriterie. At Mark og Mette Søderberg endte med at købe halvdelen af hendes forældres gård, kom i den grad bag på ægteparret, der med tre børn og to katte flyttede fra en lejlighed på 7. sal til landejendommen i Næsbjerg.

- Mark og jeg har soveværelse, hvor jeg i min barndom havde hesteboks til min pony, Blissi. Det er da lidt sjovt at tænke på, siger Mette om de i alt 200 staldkvadratmeter, hun og ægtemanden har sat i stand.

- Når mine forældre engang føler, at de skal videre til en anden bolig, er det planen, at vi køber den sidste halvdel af gården, fortæller 35-årige Mette Søderberg.

Annonce

Landsby fordomme

Da parret i august 2016 flyttede hjem til hendes forældre i Næsbjerg, var det absolut kun en midlertidig løsning.

- Det er lettere at kigge på boliger, når man er i området end fra en lejlighed i København, fortæller Mark, der er vokset op i en, ifølge ham selv, lille by, Tåstrup med 40.000 indbyggere.

- Som sjællænder havde jeg en idé om, at en rigtig by mindst skulle have 10.000 indbyggere, før den var interessant, men den påstand har jeg ædt. Næsbjerg har 745 indbyggere, og her er alt, hvad der er nødvendigt, tilføjer 34-årige Mark Søderberg med et smil.

- Det er den klassiske historie. Jeg tog til København som 21-årig for at læse landskabsforvaltning ved Københavns Universitet. Her mødte jeg Mark. Da vi havde fået to børn, blev lejligheden på 7. sal både for trang og hverdagen for besværlig. Desuden savnede vi begge både have og vild natur, fortæller Mette og fortsætter:

- Priserne på villaer i og udenfor Storkøbenhavn er tårnhøje, derfor vendte vi blikket mod Jylland. Vi var ude at se flere boliger, også i trekantområdet, men alt blev sammenlignet med mine forældres gård i Næsbjerg. Og pludselig opstod tanken om at ombygge stalden og blive boende. Og det er vi vildt glade for. Det gav mulighed for en helt anden livsstil, fortæller Mette.

Annonce

Hjemmegående far

Da parret flyttede fra by til land, var Mette på barsel. Mark, der er uddannet inden for spedition, fik lov til at flytte sit job med til Jylland. Det job har han i dag valgt at sige op. Nu er rollerne nemlig byttet om. I dag er det ham, der går hjemme ved børnene, Theodor (fem år), Alberte (tre år) og Storm (halvandet år), og Mette, der tager på arbejde i Varde, hvor hun er ansat ved kommunen i afdelingen for teknik og miljø.

- I forhold til København har vi halveret vores boligudgifter. Det betyder, at vi kan klare os med én indtægt. Og det er Mettes. Jeg havde også lyst til at prøve at være hjemme hos børnene, mens de er små. Jeg forventer ikke at vende tilbage til arbejdsmarkedet før om cirka halvandet år, hvor Theodor skal begynde i skole, fortæller Mark.

Hans valg har enkelte i omgangskredsen haft svært ved at forstå.

- Normen er typisk to fuldtidsarbejdende og børn i institution. Den ramme tør vi godt bryde. Jeg skal formodentlig arbejde, indtil jeg er 75 år, så jeg skal nok nå det, jeg skal på arbejdsmarkedet. Vi har prioriteret en anden og mere fri livsstil, men det betyder også, at vi som familie er blevet helt klare på, hvad vi har af behov, siger Mark, der lige nu også får udlevet sin drøm om et stort værksted og tid til at være en handyman, der ordner og bygger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce