Annonce
Ugeavisen Varde

Vil slå et slag for esporten

Lasse Kristensen ved en af de spillestationer, der åbner i Elgården Kvickly, når det igen er forsvarligt i forhold til corona-virus. Foto: Christine Aagaard-Kragh
Annonce

Varde: Lasse Kristensen er - foruden at være familiefar og butikschef - med egne ord "meganørd".

Det være sig indenfor gaming, hvor han er en habil CS-spiller med godt 400 følgere på Twitch under navnet Mr. Dexter. Derudover spiller han blandt andet Battlefield og Doom, og så er han en del af HH LAN, der arrangerer to store LAN parties om året i Helle Hallen.

- Jeg har spillet computer, siden jeg var omkring ti år gammel. Jeg var ikke så meget til fodbold, men jeg kunne sidde og spille i timevis. Det er ligeså stille ved at vende, men jeg mener, man i mange år har undervurderet, hvilke evner det udvikler hos børn at spille computer, siger Lasse Kristensen, som har en plan om at gøre noget særligt for de små gamere i Elgården Kvickly, når corona-virus er drevet mere over.

- Vi har indrettet et område med gamerustyr. Selvfølgelig for at vise, hvad butikken formår, men mindst ligeså meget for at slå et slag for esporten. Jeg arbejder på at udvikle små turneringer i butikken og gøre det muligt for børn og unge at komme forbi og opleve at få deres interesse taget alvorligt, siger Lasse Kristensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Seje piger og seje drenge!

Annonce