Annonce
Ugeavisen Varde

Vintergrønt: Mæsk dig i sæsonens lunende lækkerier

- Min farmor lavede en vidunderlig grønkålssuppe med pocheret æg. Og den skulle koges relativt meget, for de danske kål har stået ude på marken i vind og blæst, siger Søren Ejlersen fra Aarstiderne og tilføjer: - Så jeg ville smide det i en wok eller lave grønkålssuppe. Arkivfoto: Christian Liliendahl/Ritzau Scanpix
Med en kokkekniv og lidt kærlighed kan du omdanne vinterens grøntsager til lækre og lunende retter.

Det er nok ikke vintermånederne, du forbinder med saftige grøntsager på de danske marker.

Men faktisk kan du sagtens spise efter sæsonen, selv om det er blevet mørkt og koldt udenfor.

- Jeg drømmer om, at vi spiser mange flere danske grøntsager. Selv kålene kommer ofte fra syden, når vi kommer lidt ind i sæsonen, siger Søren Ejlersen, som er kok og medstifter af virksomheden Aarstiderne, der blandt andet leverer mad til private på abonnement.

Annonce

Vinterens grøntsager kræver da også lidt mere kærlighed i køkkenet. Kaster du dig over de danske kåltyper, kartofler eller løg om vinteren, har de nemlig ofte ligget på lager eller stået længere tid på marken.

Og det betyder, at de er lidt grovere - eller træge, som Søren Ejlersen udtrykker det - og skal have en kærlig makeover i køkkenet.

Så kan du til gengæld få lækre og lunende madoplevelser.

Smid sagerne i supper

En oplagt måde at bruge vinterens grove grøntsager som græskar og rodfrugter på er i dampende supper.

Det kan være en hokkaidosuppe, en jordskoksuppe eller en grøntsagsminestrone med masser af rodfrugter, som er let tomatiseret, foreslår Søren Ejlersen.

- Det kan også være en kartoffelsuppe med brødcroutoner. Eller noget så vidunderligt som en fransk løgsuppe med masser af zittauerløg. Den kan serveres med baguette på toppen med ost, siger han.

Vil du lave mad af sæsonens danske hvidkål eller grønkål, må du forvente, at de har stået længere på marken og er blevet fiberintense, som Søren Ejlersen udtrykker det.

Det betyder altså, at de skal tilberedes lidt længere tid.

Annonce

Udnyt det tørrede

Vinteren byder ikke på mange nye, sprøde grøntsager. Til gengæld er det et oplagt tidspunkt at spise løs af de tørrede bælgfrugter, siger Tove Færch, som er leder af Karolines Køkken, der tester produkter, redigerer opskrifter og udvikler idéer for mejerigiganten Arla.

Bønner i alle afskygninger kan bruges som mættende fyld i sammenkogte retter eller supper.

Men de kan også sagtens agere hovedingrediens.

- Efter de er kogt, kan de paneres i pankorasp og steges sprøde som kartoffelkroketter eller nuggets.

- Det er nogle sprøde lækkerier, man kan spise med god samvittighed, siger Tove Færch.

De kan også marineres og bruges som fyld i en frisk salat, foreslår hun.

Annonce

Tænk tilberedningen i nye baner

Tove Færch vil også gerne slå et slag for den lidt oversete selleri. Med den rigtige tilberedning kan den nemlig blive en ny favorit.

- Hvis man bager sellerien hel eller i tykke skiver, får den en nøddeagtig smag. Den kan også spille hovedrollen i måltidet ved at blive gratineret med ost eller rasp, siger hun.

Du kan også spice den klassiske kartoffelmos op ved at smage den til med gulerødder og selleri, foreslår Tove Færch.

Bønner på bordet

Der findes et væld af bønner, og for en stor del af dem gælder det, at de skal udblødes og koges, før de kan spises.

 Vil du springe over, hvor gærdet er lavest, kan du købe bønner, der allerede er udblødt og kogt. Men det giver en lidt anden smag, hvis du gør det selv.

 Du kan sagtens koge hele posen på én gang, fryse bønnerne ned i portioner og så bruge lidt ad gangen. Så slipper du for at gøre arbejdet hver gang.

/ritzau fokus/

Annonce
Annonce
Ugeavisen Varde

Farvel til Varde: Heidi flytter sin kjolebutik til Esbjerg, så snart lokalerne er klar

Annonce
Annonce
Ugeavisen Varde

Sølv- og guldmedalje til vardensere i ungdoms-DM i cykelcross

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Sådan fremstiller du en ekstraordinært god gløgg til alle

Ugeavisen Varde

Millioner til nyt flygtningemuseum: Stor donation giver innovativ og nytænkende udstilling

Ugeavisen Varde

Fredslyset fra Betlehem kommer til Varde

Ugeavisen Varde

Advokat vil mane myte i jorden: Vi hjælper fra årsskiftet almindelige borgere uden at opkræve salær

Ugeavisen Varde

19-årig Varde-pige blev dansk mester i boksning

Ugeavisen Varde

Jul på Barbados, en brugt rød pigecykel og Mette Frederiksen til bords: Helge Engelbrecht svarer på julespørgsmål

Ugeavisen Varde

Tre tips og én myte: Sådan forlænger du vaskemaskinens levetid

Ugeavisen Varde

Din drikkedunk er en bakteriebombe: Sådan skal du behandle den

Ugeavisen Varde

Tre hjemmerørte pålægssalater tager kegler på julebordet

Ugeavisen Varde

Nu siger cheferne tak: Medarbejderne sikrede rekordomsætning, og er klar til belønningen

Ugeavisen Varde

Mod er en muskel, der skal trænes…

Ugeavisen Varde

Dansk Slager Parade vender tilbage til Varde

Ugeavisen Varde

Nostalgi og teater i HATS

Ugeavisen Varde

Nye gourmetslagtere fra Syddansk Erhvervsskole Vejle

Ugeavisen Varde

Samstyrkens centerleder stopper efter 17 år: Vil huskes for sin robusthed og evne til at skubbe til rammerne

Ugeavisen Varde

Tove fra Varde vil holde jul for alle: Nu har de fundet nye lokaler, så de bedre kan ramme målgruppen

Ugeavisen Varde

Mød politihjemmeværnet ved Kvickly

Ugeavisen Varde

Dykkerklubben i fantastiske nye lokaler

Ugeavisen Varde

Hvem af politikerne fik hvilken post? Komplet oversigt her

Ugeavisen Varde

Corona har smittet positivt af på boligmarkedet i Varde Kommune

Ugeavisen Varde

Outrup-kører på 15 år kan blive Danmarks nye speedwaystjerne: Klub kalder ham kæmpetalent med enorme muligheder og belønner ham nu med flerårig kontrakt

Annonce