Annonce
Ugeavisen Varde

Warwik melder Lause-øllen drikkeklar

Ejeren af Big Ben Thomas Lauridsen er særlig glad for den mørke Lause-øl, der er opkaldt efter hans bedstefar.

Thomas Lauridsen, ejer af Big-Ben i Varde, nyder den historiske øl som hans oldefar, vognmand Lause, har lagt navn til.

Annonce

Og mere lokalt bliver det ikke. Den gamle vognmand Lause har ikke alene fået en krostue, men også en øl opkaldt efter sig. Warwik Bryghus, der har 550 folkeanpartshavere, glæder sig over, at der nu atter er kommet styr på produktionen.

- Vi har aldrig brygget så meget øl, som vi gør nu. Vi regner med, at vi i løbet af det næste år vil producere så meget som anlægget kan klare, og det er 800 liter øl i 50 uger om året - altså godt 40.000 liter lokalt øl, fortæller Alex Frederiksen, der er formand for Warwik Bryghus, og tilføjer, at i det bedste år producerede huset 28.000 liter.

- Vi har haft perioder, hvor produktionen har drillet, men efter vi har fået ansat brygmester Christen L. Knudsen, så er der styr spå produktionen af alle vores øl. Så Lause, Skafte, Skibs-øllet og Røde Vagn er snart tilbage i de små værtshuse og på butikkernes hylder, lover Alex, der gerne vil i gang med at uddanne nye bryggere, for en stor del af aktiviteterne i Warwik foregår stadig med frivilliges hænder.

- Har man erfaring med at håndbrygge derhjemme, og ønsker man en professionel brygger-uddannelse, så kontakt os lyder opfordringen fra formanden, der kan kontaktes via bryghusets hjemmeside www.warwik.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Seje piger og seje drenge!

Annonce