Annonce
Ugeavisen Vejen

60 blomsterkasser med blå violer skal pynte i byen

Fra morgenstuden gik butiksfolk med grønne fingre i gang med at plante violer i blomsterkasser. Kasserne skal pynte i Vejen by. Privatfoto

Vejen: Fra morgenstunden mandag fik 25 mænd og kvinder fra byens butikker en anderledes start på ugen. De gik nemlig i gang med at plante blå violer i 60 trækasser.

Kasserne skal stå og pynte ved de butikker, der  er medlem af Vejen Handelsstandsforenings. Blomsterne er et nyt initiativ, der er taget i forbindelse med genåbningen af detailhandlen.

Meningen er, at blomster skal skabe hygge i byen. Små skilte med teksten "Tak fordi du handler lokalt" plantes også i kasserne.

- Lige nu er jeg også ved at hænge sole op i lygtepælene. Vi har også hængt flag op, fortæller citymanager Flemming Simested.

Han fortsætter:

- Det startede vi med under coronaen sidste år, og det kunne jeg godt forestille mig, at vi bliver ved med at gøre. Vi har kun fået gode tilbagemeldinger på initiativet. For eksempel når vi  går og hænger solene op, så siger  folk: "Uanset vejret, så er der solskin i Vejen".

Forventningen er, at blomster, sole og flag skal hænge frem til efteråret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejen

Lyt til Danmark fortæller: Demensramte Frank vil gennemføre sin sidste ironman: Løber videre selvom blodet driver fra anklen 5:9

Annonce