Annonce
Ugeavisen Vejen

800 gæster på fem dage i Holsted Golfklub

Selvom de ikke har mange ledige stunder i denne uge, er der overskud til smil hos klubbens næstformand Carsten Møllgaard (til venstre) og formand Mogens Krammer. Interessen for arrangementet kommer bag på dem begge. Foto: Anders Davidsen
Holsted Golfklub har oplevet et aktivitetsniveau langt udover det sædvanlige i denne uge, hvor en idé er blevet til virkelighed med stor succes.
Annonce

Holsted: Det har tilsyneladende givet genlyd i golfmiljøet, at Holsted Golfklub har gjort opmærksom på usædvanlig billig golf i denne uge. For blot en 50'er kunne man således mandag til fredag gå den store banes 18 huller inklusiv en menu med frikadeller eller pølser på '19. hul'.

Det har betydet, at op mod 800 golfspillere fra andre klubber er valfartet til Holsted, og banen har af samme grund nærmest bogstaveligt talt været fuldt booket fra morgen til aften. På parkeringspladsen sås det store indtog også meget tydeligt onsdag eftermiddag, hvor det var en udfordring i sig selv at finde en ledig plads.

Konceptet har ifølge formand Mogens Krammer og næstformand Carsten Møllgaard været oppe at vende et par år, og denne sommer skulle det altså være.

- Det har været svært at spå om potentialet, når det er første gang, men der er bestemt kommet flere, end vi regnede med, siger formanden.

Normalt er den såkaldte "greenfee" til at spille banen 300 kroner, så kontrasten til ugens tilbud er til at føle på. Mogens Krammer lægger da heller ikke skjul på, at det ikke er en god forretning i sig selv, men tjener et mere langsigtet formål.

- Vi er alene ude på at promovere vores gode bane, og at folk forhåbentlig får så god en oplevelse, at de kommer tilbage og spiller herude på et andet tidspunkt, siger han.

Annonce

Ikke uden frivillige

Næstformand Carsten Møllgaard pointerer, at banen står rigtig flot i øjeblikket, som udover de to faste greenkeepere kan tilskrives en masse frivillige hænder blandt klubbens egne medlemmer. De er ifølge ham også nøglen til ugens succesfulde arrangement.

- Vi har en god stab af frivillige, som virkelig har gjort et kæmpe stykke arbejde i ugerne op til med at klippe, beskære og trimme banen. I denne uge runder vi 50 frivillige, som laver alt fra indskrivning af gæster til madlavning. Kæmpe cadeau til dem, siger han og suppleres af formanden:


Det kan kun lade sig gøre, fordi vi har opbakning til det fra medlemmerne, der vil bruge deres fritid på det.

Mogens Krammer, formand i Holsted Golfklub


- Det kan kun lade sig gøre, fordi vi har opbakning til det fra medlemmerne, der vil bruge deres fritid på det, siger Mogens Krammer, som foreløbig havde fået lutter positive tilbagemeldinger fra gæsterne.

Efter runden fik alle gæster tilbuddet om at få lidt at spise med i prisen, og det lod til at blive taget vel imod i det til lejligheden opsatte telt ved klubhuset. Foto: Anders Davidsen
Vejret har også været med ugens arrangement. Onsdag eftermiddag var der godt nok ret overskyet, men torsdag og fredag brød både sol og varme for alvor igennem. Billedet her er ud mod 9. fairway, som fører ned omkring klubhuset. Foto: Anders Davidsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Ugeavisen Vejen

VBC satser på grøn profil

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejen

Cirkus på besøg i Holsted

Ugeavisen Vejen

Seniordans begynder igen

Ugeavisen Vejen

Et nyt klubår er begyndt

Ugeavisen Vejen

Vi skal turde tale om døden

Annonce