Annonce
Ugeavisen Vejen

Alle byens børn fik julemanden på besøg

Lørdag ankom julemanden til Vejen, og på rådhuspladsen blev han taget godt imod af byens børn. Foto: André Thorup
Ført an af Vejen Garden ankom julemanden sammen med alle sine hjælpenisser i tog til Rådhuspladsen i Vejen. Her blev 800 julegodteposer delt ud.
Annonce

Vejen: Netop som vi alle var ved at løbe sur i november måneds triste regngrå, kom solen endelig frem på novembers allersidste dag. I vejen fik solen følgeskab af julemanden, der ankom med tog sammen med alle sine hjælpenisser ført an af Vejen Garden.

Garden, julemanden og toget tog sig først lige en march gennem byen, inden hele juleoptoget ankom til Rådhuspladsen. Her var alle lysene i det store juletræ tændte og citymanager Flemming Simested havde for længst sørget for at line de rød/hvide plastbånd op til, at alle byens børn pænt kunne stille sig i kø til udlevering af et helt bjerg af julegodteposer.

Dem var der lige 800 af, men køen af børn var næsten bekymrende lang. Den snoede sig hele vejen fra Kvickly og tværs over Rådhuspladsen. Imens stod citymanageren på tæer klar til at rykke, hvis bjerget af godteposer mod forventning ikke kunne række. Handelsbyen Vejen er sponsor for alle godteposerne, der meget passende havde fået påtrykt titlen: ”Premiyum”.

Poserne var tunge af godter, så man kunne synge som i den gamle Højt For Træets Grønne Top: ”Løft en gang, hvor den er tung”. Men det var nu ikke slik alt sammen – et æble og en appelsin tynger også godt i en godtepose.

Faktisk regner jeg med at have en livstidskontrakt med den julemand.

Flemming Simested, citymanager

Annonce

Bjældeklang

Køen af børn var selvfølgelig meget lang, og forinden måtte de stå at trippe sig til varmen i takt til Vejen Gardens flotte takter og toner.

Det siger sig selv, at der var sort af børn og voksne på Rådhuspladsen. Her fik vi i første omgang slet ingen julemelodier at nynne med på: Brown Eyed Girl og Take On Me. Men så blev det pludselig jul alligevel med Shu-Bi-Duas Nu Er Det Jul, og Du Kære Gamle Julemand og juleklassikeren over dem alle: Bjældeklang.

Imens havde julemanden travlt med at snakke med alle børnene. Han var også mere end villig til at modtage både ønskesedler og sutter.

- Jeg har en hel togfuld hjælper med mig i dag, og den yngste er Malthe på to år. Jeg selv er efterhånden blevet 658 år gammel, forklarede julemanden.

- Det er femte gang, den julemand er med på Rådhuspladsen, og han kommer forhåbentlig igen til næste år. Faktisk regner jeg med at have en livstidskontrakt med den julemand, siger Flemming Simested.

Juleoptoget gennem byen blev ført an af Vejen Garden, Foto: André Thorup
Julemanden ankom til vejen med en togfuld nissehjælpere. Foto: André Thorup
Har I været artige i år? Julemanden fik sig en alvorlig snak med alle artige børn. Foto: André Thorup
Der var rift om samtlige 800 julegodteposer. Foto: André Thorup
Først spillede Vejen Garden Brown Eyed Girl. Foto: André Thorup
I Vejen er julemanden en tilbagevendende og kærkommen gæst. Foto: André Thorup
Og havd ønsker du dig så til jul? Foto: André Thorup
Vejen Garden kom marcherende gennem byen, så overraskede bilister måtte holde tilbage eller køre omveje. Foto: André Thorup
Julemanden vakte stor opsigt, da han ankom til Vejen. Foto: André Thorup
Vejen Garden gjorde julemandens ankomst til Vejen til en festlig musikalsk begivenhed. Foto: André Thorup
800 fristende julegodteposer fik hurtigt ben at gå på. Foto: André Thorup
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejen

Med hjertet på rette sted

Ugeavisen Vejen

Rallyløb slutter i Vejen

Ugeavisen Vejen

Velkommen til benzinfolket

Annonce