Annonce
Ugeavisen Vejen

Alternativ hæder til de frivillige

Alle de frivillige i på område vest har fået overrakt en hilsen fra beboerne på Blomsterengen, som tak for deres indsats i årets løb som frivillige i ældrecentrene. Foto: Blomsterengen
Hvert år fejres frivilligheden, og de fantastiske frivillige hyldes den sidste fredag i september ved en lokal begivenhed. Det sætter coronaen en stopper for i år.
Annonce

HOLSTED/GLEJBJERG/BÆKKE: Frivillig Fredag er en landsdækkende begivenhed, der er med til at sætte fokus på de frivilliges arbejde, der hver dag gør en forskel for deres sag, medmennesker eller lokale område.

- Hvis året i år havde været som alle andre, ville vi i Område Vest have inviteret alle de frivillige til en lokal begivenhed, hvor de ville være blevet fejret og hyldet for deres frivillige indsats, oplyser aktivitetsmedarbejder Tine Godske Lauridsen i en pressemeddelelse.

Område Vest er et stort område og dækker alle de frivillige, der yder frivilligt arbejde på ældrecentrene Blomsterengen og Åparken i Holsted, Åstruplund i Glejbjerg, Lindecenteret i Bække og Midtpunktet der er Holsteds Aktiv Center.

- Vi har i år virkelig savnet de hjælpende hænder, gode ideer og festlige indslag de frivillige kommer med. Den tid og de ressourcer de frivillige bruger er uvurderlige kræfter for de mennesker, de har kontakt med. Men året i år er anderledes, og vi har skulle tænke kreativt for at hylde de frivillige på en anden måde, fortsætter hun.

I løbet af uge 39 vil alle frivillige i Område Vest blive takket og hyldet med en spirende og givende blomstergave, der på bedste vis symbolisere deres frivillige arbejde.

Annonce

Beboerne var med

Aktivitetsmedarbejderne Lena og Tine og beboerne fra Blomsterengen bruger tirsdagen på at køre rundt i lokalområdet med de frivilliges gaver. Lejligheden udnyttes til at komme en tur rundt og se, hvad der rører sig i lokalområdet og finde et dejligt sted at nyde den medbragte kaffe. Beboerne sidder i bussen og holder styr på, blomstergaverne er klar til hvert stop.

- I Blomsterengen har vi 32 frivillige, der alle får overrakt en gave. På formiddagsruten kommer vi forbi de fire frivillige Birgit Lyhne, Elly Kjær og Astrid og Kaj Kristiansen, der bor på samme gade. Birgit er formand for Centerrådet i Blomsterengen og er med til at arrangere bl.a. banko, fælles spisning og fester. Elly er en af de frivillige, der arrangerer og sørger for at andagterne bliver gennemført. Sammen med Astrid er hun på ”skubbeholdet”, der giver beboerne kørestolsturer rundt i byen. Kaj Kristiansen er formand for Ældresagens lokalbestyrelse, der flere gange om året har arrangementer i Blomsterengen. Kaj er også frivillig motorkraft på vores cykler, her har beboerne en mulighed for at komme en tur rundt i nærområdet på cykel, siger Tine Godske Lauridsen.

Der er rig mulighed for at være frivillig og skulle der være flere med interesse for det, kan Område Vest altid bruge flere flittige hænder. Få mere information ved dit lokale Ældrecenter eller Aktiv Center.


Vi har i år virkelig savnet de hjælpende hænder, gode ideer og festlige indslag de frivillige kommer med.

Tine Godske Lauridsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce