Annonce
Ugeavisen Vejen

Ansigtsbehandling er også billedkunst

I Vejen Billedskole har Lykke lavet ansigtet af en snemand ved navn Olaf fra Disney-filmen Frost. Foto: Søren Dippel
Vejen Kunstmuseums Billedskoles yngste elever tog lørdag ansigtet under kunstnerisk behandling. Det kom der mange sjove, men også uhyggelige ansigtsudtryk ud af.
Annonce

Vejen: Hvad er det nu, vi kan bruge ansigtet til? Hvis du kigger i ordbøgerne, er der mange ansigter at blive klog på - vi skærer det, vi lægger det i folder, smider en våd klud på det, vi lader nogle blive lange, vi kan både redde det og tabe det. Ansigter kan bruges til mangt og meget. Til fastelavn kan vi sætte maske på, og snart er det halloween, så skærer vi bogstaveligt talt ansigter igen.

Leder af lørdagsholdet og billedskoleunderviser i Vejen Kunstmuseums Billedskole Lone Jensen er uddannet pædagog og tekstilformidler. Foto: Søren Dippel

I Vejen Kunstmuseums Billedskole var lørdagsholdet også i færd med at lade sig inspirere af ansigtet. Ja, for nogles vedkommende stod det endda næsten malet i ansigtet på deltagerne.


Sådan laver vi ansigter og masker på alle mulige måder.

Lone Jensen, billedkolelærer


Leder af lørdagsholdet og billedskoleunderviser, Lone Jensen, der er uddannet pædagog og tekstilformidler, var også i gang med - om man så må sige finde en grimasse, der kunne passe til sig selv og til et af de ansigtsbilleder, hun selv var i færd med at skabe med papirsudklip fra gamle kulørte ugeblade og magasiner.

Jeg kan godt finde på at skære ansigt, så jeg kan skræmme min storebror, når han hele tiden bare sidder og gamer, siger Amalie og lægger sit ansigt i nogle uhyggelige folder. Foto: Søren Dippel

- Sådan laver vi ansigter og masker på alle mulige måder. Vi har hørt historier, tegnet klippet og klistret, siger hun.

Vejen Billedskoles yngste elever er i alderen fra fire til otte år, og de udgør billedskolens lørdagshold. Foto: Søren Dippel

Lykke for eksempel har lavet ansigtet af en snemand ved navn Olaf fra Disney-filmen Frost, mens Humra med egne ord bare nøjedes med at lave "noget kunst".

- Og sådan er der noget helt befriende bare ved at lave "noget". Andre gange er det ofte bundne opgaver, som eleverne i billedskolen arbejder med. Men at lave noget, som man måske ikke ved, hvad er, har også stor læringsværdi, fastslår Lone Jensen.

Farveblyanter er ikke en mangelvare i Vejen Billedskole, og det samme kan man sige om skolens yngste elevers fantasi. Foto: Søren Dippel

- Jeg kan godt finde på at skære ansigt, så jeg kan skræmme min storebror, når han hele tiden bare sidder og gamer, siger Amalie og lægger sit ansigt i nogle uhyggelige folder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce