Annonce
Ugeavisen Vejen

At være et FRUSTRATIONSRUBUSTHEDSKOMPETENT menneske

Hvad er egentligt vores fornemmeste opgave som forældre, som forstander på en skole, som voksen eller blot som et helt almindeligt menneske, der ønsker at give de unge mennesker de bedste forudsætninger for er godt liv. Dette spørgsmål synes jeg, at jeg har forsøgt at besvare gennem mit virke som far, som forstander på en efterskole eller bare en voksen, som vil noget med andre mennesker. Jeg tror, at svaret, jeg er kommet til, er, at jeg ønsker at give de unge, det jeg kalder FRUSTRATIONSRUBUSTHEDSKOMPETENCE. Et begreb som jeg for snart 15 år siden ”opfandt” sammen med min daværende ledelseskollega på min tidligere arbejdsplads. Et begreb som har fulgt mig siden, og som jeg på mange måder holder meget af.

Og hvad betyder det så……

En af de udfordringer, som vi måske alle og i hvert fald de unge mennesker står i, er de til stadighed mange valg. Der er nærmest utrætteligt mange valg, vi hele tiden står over for. Dette oplever jeg både som givende, men også på mange måder som svært at håndtere for en del unge. Jeg er i mit arbejdsliv ansat som forstander på en efterskole, og det er ikke mindst her, at jeg oplever, at de mange valg kan ”bøvle”. Egentligt ikke fordi jeg oplever, at de unge mennesker ikke ”orker” de mange valg, men fordi det nogle gange kan være svært at se, hvad de forskellige valg, man træffer, har af betydning for de næste valg, man står over for.

Frustrationsrubusthedskompetencen kommer i spil i rollen som elev på en efterskole, hvor man skal have den ”store familie” til at fungere i et fællesskab, det udspiller sig i den lille familie hjemme ved mor, far og de søskende, man har og i samspillet med sine kammerater. Man kommer her ud i situationer, hvor man med de mange valg og muligheder kan blive udsat for et pres til at præsterer og gøre sin stemme gældende. For nogen bliver dette valg og den indsats for stor eller for bøvlet, men i sidste ende gør man sig selv en bjørnetjeneste. Men ikke nok med at man selv gør sig en bjørnetjeneste, så oplever jeg faktisk også, at vi som forældre, som ansatte på en skole og som voksne tit forsøger at ”ordne” tingene og på den måde skåner de unge mennesker.

Vi skal som voksne turde have troen på og modet til at lade de unge stå i de mange valg og lade dem vælge, hvad de tror, der er rigtigt. Selvfølgelig skal vi både vejlede og komme med gode råd, men vi skal mest af alt turde tro på, at ægte ansvar på godt og ondt er med til at styrke FRUSTRATIONSRUBUSTHEDSKOMPETENCEN hos den enkelte. Den unge skal omvendt turde tage ansvar og stå ved det, og når det så bliver for svært, skal de spørge om hjælp eller få gode råd, men andre gange skal de også bare ”spænde hjelmen” og tro på, at de er gode nok og træffer nogle gode valg og beslutninger. Jeg har i mit virke som forstander og som voksen set, hvor meget den enkelte unge vokser med ansvar, og når der er noget ”på spil”, så er det sjældent, at alle ikke anstrenger sig.

Så god vind der ude med at man som ung ”spænder hjelmen” og båder tager og får et ægte ansvar for sig selv og for fællesskabet, og god vind der ude til jer forældre og voksne som er i den heldige situation, at I med en vis portion mod og tro på de unge mennesker kan give dem de bedste arbejdsbetingelser for, at de bliver hele mennesker med mod på mere.


En af de udfordringer, som vi måske alle og i hvert fald de unge mennesker står i, er de til stadighed mange valg. Der er nærmest utrætteligt mange valg, vi hele tiden står over for. Dette oplever jeg både som givende, men også på mange måder som svært at håndtere for en del unge.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejen

Sådan husker du mig-tiden: Fem gode råd til dig, der glemmer at prioritere dig selv

Ugeavisen Vejen

Linda P kommer til Vejen

Annonce