Annonce
Ugeavisen Vejen

Børne-dansere: Vi mangler drenge

Pigerne i Vejen Danseforening mangler drenge at danse med. Her er de linet op til ære for fotografen. Bemærk de mange flotte dansekjoler. Foto: Astrid J. Vestergaard
Der er kun tre drenge på børneholdene i Vejen Danseforening, og det er for lidt, mener danseinstruktør Mila Ponomarenko, som opfordrer flere drenge til at få god og sjov motion på dansegulvet.
Annonce

VEJEN: Vejen Danseforening har fire børnehold, og de fleste på holdene er piger. Danseinstruktør Mila Ponomarenko håber, at flere drenge med tiden vil få lyst og mod til at melde sig som dansere i foreningen.

- Jeg håber, at der er drenge derude, som får lyst til at danse med. Jeg ved godt, at drenge, som går til dans, risikerer at blive drillet af kammeraterne, men dans er altså sjov og god motion, og det giver også gode muskler, fortæller danseinstruktøren, hvis sønner - Anton og Villas - danser med på holdene, og de har nok at se til, for der er kun tre drenge i alt.

Jeg ved godt, at drenge, som går til dans, risikerer at blive drillet af kammeraterne, men dans er altså sjov og god motion, og det giver også gode muskler.

Mila Ponomarenko, danseinstruktør

Annonce

Sætter sig et mål

- Det er fedt at gå til dans. Vi har en god danselærer, og det føles rart, at vi får lov til at danse alt det, vi vil, fortæller en af de mange piger på børneholdene, Sofia Korolyova fra Vejen.

Flere af børnene deltager i konkurrencer. To par deltog lørdag i Danish Open, og Daniela Dvelute fra Hovborg er én af de dansere, der deltog i denne konkurrence.

- Det er fedt at gå til konkurrencer, og jeg kan godt lide, at det, vi lærer, er noget, vi kan bruge i fremtiden, fortæller hun.

Annonce

Danner hurtigt netværk

Danseinstruktør Mila Ponomarenko mener, det er sundt for børnene sætte sig mål og lære at arbejde på at nå disse mål, og hun nyder at se børnene udvikle sig fysisk og mentalt.

Der er forskellige nationaliteter repræsenteret på børneholdene, og Mila oplyser, at det er flere eksempler på, at børn fra andre lande, som ikke har ret mange venner, og som i starten ikke kan tale ret meget dansk, hurtigt skaber netværk i dansen og stortrives i det fællesskab, danseskolen/foreningen tilbyder.

På den måde går det hele op i en højere enhed: Motion, socialt samvær og integration.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejen

Med hjertet på rette sted

Ugeavisen Vejen

Rallyløb slutter i Vejen

Ugeavisen Vejen

Velkommen til benzinfolket

Annonce