Annonce
Ugeavisen Vejen

Børneulykkesfonden guider til en sikker fastelavn

Fastelavn er lige rundt om hjørnet, men de mange covid-19-restriktioner betyder, at rasleture og skønsang må vente til næste år. Heldigvis kan højtiden alligevel fejre! Børneulykkesfonden guider til en sikker fastelavn. Foto: Shutterstock
Fastelavn er rundt om hjørnet, men de mange COVID-19-restriktioner betyder, at rasleture må vente til næste år.
Annonce

Corona behøver ikke at ødelægge fastelavnsfejringen. Heldigvis kan højtiden alligevel fejres med udklædning, fastelavnsboller og tøndeslagning. Børneulykkesfonden har samlet en række gode råd til, hvordan børnefamilier kommer sikkert gennem fastelavnen.

Flotte kostumer, bagning af fastelavnsboller og en tønde fuld er slik er en fast del af fastelavn for mange børn. Men alle tre elementer kan også udgøre en potentiel fare, hvis man som forælder ikke er opmærksom på de konsekvenser, de kan medføre. Børneulykkesfonden guider til en sikker fastelavn.

Annonce

En sikker fastelavnsudklædning

Udklædningskassen vendes på hovedet, når årets fastelavnskostume skal udvælges. Mulighederne er mange, men uanset om valget falder på en uhyggelig heks eller en prinsesse i tylskørt, er der nogle ting, du som forælder bør være opmærksom på. Parykker og kostumer er ofte lavet i et letantændeligt og syntetisk stof, som gør det brandfarligt. Mange kostumer har også snore omkring halsen, som kan udgøre en kvælningsfare, hvis lukningen ikke er lavet af velcro og let kan hives op.

- De fleste børn synes, det er sjovt at klæde sig ud, og fastelavnskostumer findes der mange af. Desværre er det ikke alle kostumer, der er lige hensigtsmæssige at give sit barn på. Men man kan sagtens finde et kostume, der er både sikkert og flot, fortæller Henriette Madsen, generalsekretær hos Børneulykkesfonden.

Annonce

Sikker fastelavnsbollebagning

Det er hyggeligt at inddrage børnene, når fastelavnsbollerne skal bages. Men inden vaniljecremen røres og fastelavnsbollerne formes, er det en god idé at give sit køkken et sikkerhedstjek. Et godt råd vil derfor være at gemme skarpe knive væk, skubbe elkedlen ind til væggen, så ledningerne ikke hænger ud over kanten, og huske hele tiden at holde børnene under opsyn, når I er i køkkenet.

Annonce

En kreativ fastelavnstønde

Omstændighederne gør det svært at samle venner og familier til at slå katten af tønden. Derfor har Børneulykkesfonden lavet en nyfortolkning af den traditionelle leg. En ballon, der fyldes med lidt slik, er alt, der behøves, og så kan familien skiftevis slå til den flagrende ”ballontønde”. Kun fantasien sætter grænser, og det er derfor også tilladt at hinke, hoppe eller løbe hen til den flagrende ballon. Vær dog opmærksom på, at balloner ikke egner sig til helt små børn pga. kvælningsfare.

Vælges den traditionelle fastelavnstønde er det en god idé at tænke sig om en ekstra gang, inden man fylder tønden med slik og sjove sager. En af de ting, man især bør være påpasselig med, er at putte legetøj i tønden. Små børn kan nemlig forveksle legetøj med slik, og de kan derfor komme til at putte små stykker legetøj i munden. Især runde og ovale stykker af plastiklegetøj kan nemt kan sætte sig fast bagerst i munden og blokere for luft.

Tre gode råd til fastelavnskostumet

  1. Mange kostumer og parykker kan være brandfarlige, og syntetisk stof smelter til varm plastic, når det bliver udsat for ild. Husk derfor altid at fortælle dit barn, at det skal holde sig langt væk fra de levende lys.
  2. Hvis dit barns kostume kommer med tilbehør såsom et sværd eller en tryllestav, så sørg for, at de ikke er spidse eller gå efter kostumer med tilbehør i skum. På den måde undgår du, at dit barn forvolder skade på sig selv eller andre.
  3. Vær opmærksom på snore eller lukninger omkring halsen. Hatte, knapper og masker kan udgøre en kvælningsfare, da de kan sidde fast i grene og andet. Gå derfor efter kostumer med velcro, trykknapper eller tynd elastik, der let går op, hvis barnet sidder fast i noget.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce