Annonce
Ugeavisen Vejen

Bevægelse er Vejen: Skole-elever har gået fra Vejen til New York

Nedlukning eller ej - bevægelse og motion er vigtigt. Så Østerbyskolens lærere fra bevægelses-udvalget er på bevægelsesbåndet og sender live til eleverne på twitch.tv hver skoledag klokken 10.50. Foto: Vejen kommune
Eleverne fra Østerbyskolen i Vejen gik 8.887.416 skridt i uge 5 – det svarer til 5.865 kilometer og svarer til afstanden mellem Vejen og New York.
Annonce

Vejen: Covid-19 og hjemmeundervisning er ingen hindring for at bevæge sig. Og i en tid, hvor foreningslivet er lagt ned på grund af forsamlingsforbuddet, og de ældste skoleklasser stadig er hjemsendte, må der tages alternative midler i brug.

På Østerbyskolen i Vejen er de mindste elever fra 0.-4. klasse vendt fysisk tilbage på matriklen, og skolen gør en ekstraordinær indsats for at få alle elever til at bevæge sig.

5.-9. klasse er forsat hjemsendt, og det kan være svært for eleverne at få sig bevæget nok. Det vil Østerbyskolen lave om på. Hver dag sender en af skolens lærere fra bevægelsesudvalget live ud til eleverne med dans, gymnastik og andre sjove bevægelsesaktiviteter.

Alle eleverne kan fra deres computer se med og være aktive sammen hver for sig.

Bevægelsesbåndet starter klokken 10.50 og varer 20 minutter. Der er sat tid af i elevernes skema til, at de kan være med.

Lærerne har et klart fokus. Bevægelsesbåndet skal være sjovt, give sved på panden og at alle elever skal kunne være med.

Annonce

Fart i futterne

Østerbyskolen er en del af projektet ”Bevægelse er Vejen”. Skolen er netop nu ved at blive certificeret af DGI.

- Man siger, at store børn skal gå 12.000 skridt om dagen, fortæller viceskoleleder Mette Kragh.

Og der er blevet gået på livet løs i årets første uger.

- Den fysiske aktivitet begyndte at blive efterlyst af børnene, mens eleverne var hjemsendte. Og så satte elevrådet gang i en konkurrence, fortæller Mette Kragh


Den fysiske aktivitet begyndte at blive efterlyst af børnene, mens eleverne var hjemsendte. Og så satte elevrådet gang i en konkurrence.

Mette Kragh, viceskoleleder


I uge 4 og 5 har eleverne på skolen konkurreret om, hvilken klasse der til sammen kunne gå flest skridt. Det fik eleverne op af stolene og gav fart og varme i futterne.

I uge 5 gik de tilsammen 8.887.416 skridt. Det svarer til at Østerbyskolen har gået 5.865 kilometer, som er det samme som afstanden fra Vejen til New York.

Annonce

Morgenmad til vinderne

Konkurrence-elementet har fået både store og små, lærere og forældre til at at få flere skridt på kontoen.

- Eleverne har målt skridtaktivitetener på deres ure og telefoner. Mange løber rundt ovre i anlægget ved den gamle Vejenhal, siger Mette Kragh.


Eleverne har målt skridtaktivitetener på deres ure og telefoner Mange løber rundt ovre i anlægget ved den gamle Vejenhal

Mette Kragh, viceskoleleder


Vakse piger fra elevrådet finder hver fredag ugevinderne og lægger dem ud på skolens Facebookside mandagen efter. Her er der også en ugevideo.

4. A lagde stærkt fra land som den første ugevinder med 44.800 skridt i gennemsnit pr. elev om ugen.

4. B tog handsken op ugen efter og vandt morgenmad til klassen i kantinen med hele 56.176 skridt i gennemsnit om ugen pr. elev.

- Og når eleverne har kun har haft 4 1/2 dag til at opnå skridtene, så er vi over de 12.000 skridt pr. dag. Der er selvfølgelig individuel forskel på børnenes aktivitet, siger Mette Kragh.

Denne uge har stået på dans. Klasserne dystede her om at lave den sejeste dansevideo. YMCA-dance, skidans, indisk dans og så videre. Opfindsomheden var stor.

Vinderen lægges ud på Østerbyskolens Facebookside mandag.

Bevægelsesbåndet skal være sjovt, give sved på panden og at alle elever skal kunne være med. Denne uge stod på dans. Tidligere har eleverne kæmpet om at gå flest skridt. I uge 5 gik de tilsammen 8.887.416 skridt, hvilket svarer til afstanden mellem Vejen og Paris. Foto: Vejen Kommune.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce