Annonce
Ugeavisen Vejen

Birgit og Ritta vil inspirere til at lade ukrudtet stå: En klippet græsplæne er son en ørken

Ritta Kloppenborg (t.v.) og Birgit Brink Lorenz slår et slag for at lade den vilde natur brede sig haverne. Foto: Mette Dahl
Birgit Brink Lorenz og Ritta Kloppenborg har masser af idéer og gode råd til alle, der vil gøre naturen vildere, og dermed gøre en forskel for klimaet og miljøet. De to naturelskere er nogle af de klummeskribenter, læserne af Ugeavisen fremover kan møde i den nye klumme Vild i Vejen.

Natur: Da konkurrencen ”Danmarks vildeste kommune” blev udskrevet, gik de to naturentusiaster Birgit Brink Lorenz og Ritta Kloppenborg sammen om at skrive til Vejen Kommune. De foreslog, at kommunen tilmeldte sig konkurrencen. En konkurrence, hvor der kun er vindere, da selv de mindste tiltag er med til at give os alle en bedre natur. De to kvinder er dog enige om, at selvom alle er vindere, så vil de gerne vinde konkurrencens hovedpræmien på en million kr. til at gennemføre et vildt projekt i kommunen.

Vejen Kommune tilmeldte sig konkurrencen og nedsatte i den forbindelse et udvalg, Vild i Vejen, hvor der er 13 borgere og tre medarbejdere fra kommunen repræsenteret. Birgit Brink Lorenz er udvalgsformand, og Ritta Kloppenborg er næstformand.

- Vi skal først til at lære hinanden at kende og finde ud af, hvad vi hver især kan, og hvad kan vi sammen, siger Birgit Bring Lorenz.

Annonce

Vild i Vejen har nedsat flere undergrupper. En af disse undergrupper tager sig af formidlingen omkring den vilde natur i Vejen Kommune. Både Birgit Brink Lorenz og Ritta Kloppenborg er medlemmer af denne gruppe, men det er et af gruppens andre medlemmer, der er tovholder på klummen. De første to klummer er skrevet af Birgit Brink Lorenz, som håber, at klummerne inspirerer borgerne til at gøre både den fri natur, men også de private haver vildere.

Engagement giver viden

Birgit Brink Lorenz og Ritta Kloppenborgs idéer omkring den vilde natur og de vilde haver kan blandt andet følges i klummen her i Ugeavisen fremover. Disse idéer kommer ikke bare ud af det blå.

Birgits egen have er også omlagt til vild natur. Når man træder ind i haven, der er omgivet af en stor bøgehæk, der er bred som en fæstningsmur, er det som at træde ind i et eventyr. Alle sanser bliver forstærket. Lydene af insekter og fugle træder frem. Duften af det grønne græs, der ikke lige er slået og de vilde blomster vibrerer i næsen. Øjnene kan vandre fra den ene vilde blomst til den anden i hvide, gule, røde og lilla nuancer. Selv tidslerne er værdsatte i haven, hvor de står i et bed, som var det købeblomster. Der er anlagt to havebassiner. Et med og et uden fisk.

- Vand er essentielt for alle dyr i haven. Insekter, pindsvin og fugle, fortæller Birgit Brink Lorenz.

Både Birgit Brink Lorenz og Ritta Kloppenborg har deltaget på et kursus, hvor de lærte om, hvad der skal til for at tilføre haven så meget vildskab, at man tilgodeser naturen og biodiversiteten, og hvilke tiltag man kan gøre i sin egen have.

- Kurset er enkelt, og det de formidler er også enkelt. Det er et spørgsmål om at få lukket øjnene op, siger Ritta Kloppenborg begejstret.

Efter kurset har de to naturentusiaster til hensigt at hjælpe andre med at få øjnene op for, hvor enkelt det er at gøre naturen vild.

De to kvinder bliver også inspireret og får gode idéer, når de mødes med de andre deltagere fra udvalget Vild i Vejen. Møderne foregår som regel i deres private haver, og der er rig mulighed for se, hvad de andre naturentusiaster gør for at gøre haverne vilde.

- Vi har hver især fundet vores vej til at få erfaring og viden. Og så har vi fået blod på tanden til at være med i den her konkurrence, siger naturentusiasterne samstemmende.

Annonce

Brug for holdningsændringer

Umiddelbart er den vilde og utæmmede natur ikke det, som folk klapper i hænderne ad og siger, ’hvor er det smukt’. For til den utæmmede natur hører også ukrudtet.

- Man er nødt til at komme til en ny form for æstetik og lære at sige, at det er naturpleje på den mest nænsomme måde. Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt man kan lide ukrudt eller ej. Det er et spørgsmål om at tænke naturen først, siger Birgit Brink Lorenz og fortsætter:

- Vi skal handle. Vi skal se naturen som en del af verden og en del af os selv. Det er et nemt startpunkt.

De to kvinder er enige om, at vi alle er opdraget med holdninger til, hvordan en have skal se ud. Hvordan en grøftekant skal se ud.

Disse holdninger vil de gøre op med og fortælle os, at vi skal have vilde blomster. Vi skal lade græsset gro. Vi skal lade stenene være. Vi skal have vand til vores fugle og dyr, hvad enten det er et lille kar eller en lille planteskål. Man skal lade gamle træer, grene og lignende ligge, så der er noget, pindsvinene kan bo i.

- Hvis man ser på det med de øjne, vi har fået igennem vores opdagelse og vores kultur, så er nogle af de tiltag, vi vil lave, grimme. Men med naturens øjne er det jo wauw. En græsplæne, der er klippet, er en ørken for sommerfugle, bier og andre insekter. Der er ingen blomster, der er ingen næring. De dyrkede marker. Det er ørkener. Fordi der er kun én afgrøde, så der mangler biodiversiteten, siger Ritta Kloppenborg.

Læs den første klumme fra Vild i Vejen på side 40 i Ugeavisen Vejen.

En græsplæne, der er klippet, er en ørken for sommerfugle, bier og andre insekter. Der er ingen blomster, der er ingen næring. De dyrkede marker. Det er ørkener.

Danmarks vildeste kommune

Konkurrencen Danmarks Vildeste Kommune løber indtil slutningen af 2022.

Der kan læses mere på hjemmesiden dkvild.dk.

Ritta Kloppenborg (t.v.) og Birgit Brink Lorenz slår et slag for at lade den vilde natur brede sig haverne. Foto: Mette Dahl
Annonce
Annonce
Ugeavisen Vejen

City Kiosken sadler om: Dropper cigaretter og spiritus for at satse stort på bland-selv-slik

Annonce
Annonce
Ugeavisen Vejen

Dagbog fra Christiansborg: Sammen er vi stærkest

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejen

Bilforhandler fejrer 40 års jubilæum med bilmærke

Ugeavisen Vejen

Dagbog fra Christiansborg: Vi skal huske at fejre de vigtige sejre

Ugeavisen Vejen

Asfaltarbejde lukker trafikeret lyskryds om natten

Ugeavisen Vejen

Boghandlere uddeler gratis bog til børn

Ugeavisen Vejen

Med lidt coronaforsinkelse: Spejderne fik deres distriktsturnering

Ugeavisen Vejen

Skoleelever var på opdagelse på Christiansborg

Ugeavisen Vejen

Vejen Frem: En våbenløs kamp på taler, mindesten og sange

Ugeavisen Vejen

Jeanne vinder årets lærlingepris: - Hun er en rigtig rollemodel

Ugeavisen Vejen

Nu skal der være fokus på bøgerne: Heidi har indrettet kontor med både skriveplads og lydbogsstudie

Ugeavisen Vejen

Broderloge fejrer 50-års jubilæum

Ugeavisen Vejen

Klima, bæredygtighed og grøn omstilling kom på dagsordenen

Ugeavisen Vejen

Jan Gintberg laver show i Troldesalen

Ugeavisen Vejen

Solhungrende borgere: 110-års fødselsdags-udflugt med afstikker

Ugeavisen Vejen

Hovborg Kirke fyldes af særlige toner

Ugeavisen Vejen

Efterladte efter selvmord får nyt tilbud

Ugeavisen Vejen

Vejen Musikskole introducerer nyt fællesorkester

Ugeavisen Vejen

Komposition: La Cours sprøjter nye melodier og skønne skjorter ud

Ugeavisen Vejen

Vild i Vejen: Sommerfugle i efterårshaven

Ugeavisen Vejen

Forfatterbiografi fortalt som en roman

Ugeavisen Vejen

Havedesigner Marie Uth:  - Haver skal være fulde af liv

Ugeavisen Vejen

VBC satte Tyskland og det tyske valg på skemaet

Annonce