Annonce
Ugeavisen Vejen

Black Lives Matter - også på Vejen Kunstmuseum

Vejen Kunstmuseum fejrer 75-året for Pippi Langstrømpe med en midlertidig ophængning fra samlingen af Ingrid Vang Nymans illustrationer til Astrid Lindgrens fortællinger om Pippi Langstrømpe.
Annonce

Vejen: Pippi Langstrømpe er efterhånden blevet en ældre pige. I år er det 75-år siden, Astrid Lindgren skrev hende ind i sin anden bog: "Pippi Langstrømpe".  Fortællingen om verdens stærkeste pige Pippi gjorde siden Astrid Lindgren berømt.

Sammen med Pippi kan vi i Vejen glæde os over de flotte tegninger, som bysbarnet Ingrid Vang Nyman har illustreret børnebøgerne med. Nogle af dem kan man i øjeblikket beundre på Vejen Kunstmuseum.

Sammen med Pippi kan vi i Vejen glæde os over de flotte tegninger, som bysbarnet Ingrid Vang Nyman har illustreret børnebøgerne med. Nogle af dem kan man i øjeblikket beundre på Vejen Kunstmuseum. Foto: Søren Dippel

- Vi fejrer 75-året for Pippi Langstrømpe, og det sker blandt andet ved at sætte fokus på den ene af Pippis tre "mødre" - den danske kunstner fra Vejen, Ingrid Vang Nyman, der har skabt de ikoniske Pippi-tegninger, siger museumsdirektør Teresa Nielsen.

- Midt i en sært afventende anderledes tid har vi åbnet vores nye udstilling uden at arrangere fernisering eller anden form for markering.


Med særligt aktuelt fokus på Ingrid Vang Nymans blik på "de fremmede" - en oplagt vinkel ind i Black Lives Matter.

Teresa Nielsen, museumsdirektør


Udstillingen i Vejen står ikke alene, for et stort udlån fra museets samling er sendt til Göteborg Konstmuseum i Sverige, hvor man arrangerer en store retrospektiv Ingrid Vang Nyman-udstilling.

- Nu er hun for alvor ved at være i kunstmuseernes fokus. Det er belønningen for at have bragt hende ud af total ukendthed. Det startede i år 2000, da jeg med hendes søn og søster lavede den første udstilling nogensinde om hendes liv og virke. Den blev siden vist på det kongelige bibliotek i Stockholm samt i Vimmerby. Siden har slægten skænket os det, der nu er verdens største samling af hendes kunstneriske værker, siger Teresa Nielsen.

I forbindelse med udstillingen har kunstmuseet indrettet en blæksprutte-fiske-sø helt i Pippis ånd og til glæde for de yngste gæster. Mon I vil kigge forbi til en snak og lidt blæksprutte, spørger museets kustodemedhjælper Tove Hyldegård. Foto: Søren Dippel

Vejen Kunstmuseum markerede Ingrid Vang Nymans 100-års dag i 2016 med en stor udstilling, oplevelseslandskabet, der nu er blevet permanent, den store bog om hende og med indvielsen af portrætbusten, der står ved Vejen Station.

- Her og nu har vi under de midlertidige forhold lavet en ophængning af et udsnit af samlingen blandt andet med særligt aktuelt fokus på Ingrid Vang Nymans blik på "de fremmede" - en oplagt vinkel ind i Black Lives Matter, siger Teresa Nielsen.

Udstillingen på Vejen Kunstmuseum

I anledning af 75-året for Pippi Langsrømpes fødsel viser Vejen Kunstmuseum et udvalg af museets samling af Ingrid Vang Nymans værker.

Udstillingen vises til og med den 15. november.

Fra lørdag den 10. november og resten af efterårsferien har Vejen Kunstmuseum under overskriften: Børnekultur på tværs arrangeret en skattejagt  for børn i Ingrid Vang Nymans univers.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce