Annonce
Ugeavisen Vejen

Bukettur: Langs Kongeåen - fra Frihedsbroen til Skodborg Plantage

På testturen studerer en del af Buketbanden en vild rose, der er strøget til vejrs for oppe i trækronen at kæmpe sig til en del af sollyset. Privatfoto
Som en del af den sene fejring af Genforeningen går den 39. Bukettur på den sydlige/sønderjyske side af Kongeåen. Det vil sige, at deltagerne traver på det, der i 1864 blev preussisk jord i Nordslesvig. Turen foregår på søndag 11. juli.

Natur: Siden maj 2018 har Buketbanden inviteret til de månedlige buketture. Målet er i fællesskab at gå på opdagelse i og nyde den gode natur, kultur og kunst, som vi har rundt om i Vejen Kommune.

Buketturene bliver til i et trekløversamarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforenings Vejen-afdeling, Vejen-Brørup Havekreds og Vejen Kunstmuseum. Navnet buketture er afledt af de buketter, der samles under de månedlige testture, hvor den offentlige tur planlægges. På buketturene må man gerne plukke buketter undervejs, men turene handler om noget andet. De handler om at opleve naturen sammen og om de særlige steder, der vælges ud måned for måned.

Turen i juli foregår søndag 11. juli på den sønderjyske side af Kongeåen med start fra Frihedsbroen.

Annonce

Husk godt fodtøj

Den fem kilometer lange travetur er på grusveje, skovveje og på trampestier i engene ved Kongeåen, så husk godt fodtøj.

På vej østpå passerer vi et af Hærvejens herberger, der ved bestilling er åbne for overnattende gæster fra juni til august. Oppe under tagudhænget på den flotte gamle kampestenslænge fik Knud Feddersen på testturen øje på en kasse sat op til flagermus. Biodiversitet kendetegner området, hvor der her i juni-juli står et væld af vilde blomster i fx den næringsfattige jord langs grusvejen.

Netop nu folder de velduftende Gul- og Hvid Snerre sig ud – populært kaldet Jomfru Marias Sengehalm. I den tætte plantage dukkede en slægtning op mellem lyngplanterne – meget passende døbt Lyngsnerre!

På trampestien tæt på Kongeåen kan man se digesvaler, der har deres bolig i dybe huller, som de selv graver i Kongeåens mudderbrinker. Ved vandet er der netop nu masser af de sortblå Pragtvandnymfer.

Annonce

Et par mindesten

På vej gennem den private Skodborg Plantage er der et sted en vild rose, der af nød er blevet en ihærdig slyngplante for mellem de store træer at nå op, hvor der er lys.

Lidt længere fremme står der ved grusvejen et par mindesten. Den ene handler om plantagens ”nedhugning under den tyske besættelse 1944-1945” samt genplantningen i 1946-1947.

I Skodborg Plantage står to mindesten. Den handler om fældningen af skoven i 1944-45, mens den anden er sat til minde om 1922-23 – måske i forbindelse med tilplantning? Den ældste sten bærer tal, der med deres små ”fiskekroge” må være lavet af billedhugger Niels Hansen Jacobsen. Privatfoto

På den anden mindesten står der blot: SKODBORG KOMMUNE 1922-1923. Tallene har nogle for kendere karakteristiske ”fiskekroge” på de lodrette nedstreger. De slyngede bogstaver er i slægt med den typografi, der kan ses på Modersmålet i Skibelund Krat. Der må være tale om et værk af billedhugger Niels Hansen Jacobsen, men ingen har hidtil kunnet fortælle noget om stenens historie. Gid der var mulighed for at ringe til den gamle førstelærer og kirkesanger Kristen Møller Hermansen (1890-1969), der skrev Skodborgbogen. Han må have vidst, hvad den sten handlede om – og ville kunne bekræfte, hvem der huggede teksten… fiskekrogene røber dog en del af historien!

Annonce

Naturen lige nu

Her ved højsommer står vi med den allerstørste artsrigdom. Buketten, der er plukket den 30. juni, rummer over 30 forskellige planter. I alfabetisk rækkefølge er der bl.a.: Baldrian, Blæresmælde, Blåhat, Blåklokke, Dagpragtstjerne, Digitalis/Fingerbøl, Dueurt, Engelskgræs, Eng svingel, Fladstjerne, Gul fladbælg, Gråbynke, Harekløver, Haremad, Hvid okseøje / Marguerite, Hybenrose, Håret høgeurt, Jomfru Marias sengehalm / hvid og gul snerre, Kongepen, Kruset skræppe, Lugtløs Camille, Musevikke, Rødkløver, Rød Valmue, Rørgræs, Skovsalat og Skvalderkål.

På engene ved Kongeåen står Buketbanden ved jordvolde, der må være spor af de gamle engvandingsanlæg – hør mere om dem på turen den 11. juli. Privatfoto

Alle er velkomne, deltagelse er gratis – husk kaffe/te og siddeunderlag til en lille pause undervejs.

Ideer til tur nr. 50

Hvor skal vi hen på tur nr. 50? Nu efterlyser Buketbanden en god travetur i Vejen Kommune på samlet 4-6 km – gerne i smuk natur med nogle spændende historier om kunst og/eller kulturhistorie. Send dit forslag til: museum@vejen.dk.

Arrangør

Mødested: P-pladsen ved Frihedsbroen.

Tid: Søndag 11. juli kl. 13.

Buketturene arrangeres af Danmarks Naturfredningsforenings Vejen afd., Vejen-Brørup Havekreds og Vejen Kunstmuseum.

Oppe under taget på kampestenslængen ved Hærvejsherberget peger Knud Feddersen op på en særlig kasse til flagermus. Privatfoto
Månedens sommerbuket er et festfyrværkeri med over 30 forskellige planter – artsrigdommen i blomstrende vilde planter er tæt på sit højeste netop nu. Privatfoto
Annonce
Annonce
Ugeavisen Vejen

Jubilar: Økonomichefen er familiemenneske med stort F

Annonce
Annonce
Ugeavisen Vejen

Tennis på et skævt bord i Glejbjerg

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejen

Gå en tur i digternes fodspor

Ugeavisen Vejen

Sommerferie: Familier drog på lejr med Dansk Folkehjælp

Ugeavisen Vejen

Trods ordblindhed: 22-årige Kathrine styrer populær plakatvirksomhed

Ugeavisen Vejen

Vejen Kommune i charmeoffensiv: Mangel på dagplejere får kommunen til at holde åbent hus

Ugeavisen Vejen

Guide til en svalende dukkert: Her kan du bade i trygge omgivelser

Ugeavisen Vejen

Anbefalinger fra biblioteket: Det ydre betyder meget

Ugeavisen Vejen

Guide: Her kan du nyde nattehimlen

Ugeavisen Vejen

På lejr: KFUM-spejderne havde en herlig sommerlejr

Ugeavisen Vejen

Kolbøtte: Sportshandleren er blevet livredder

Ugeavisen Vejen

Flere doser er klar: Mange ledige tider til vaccination i Vejen fra uge 29

Ugeavisen Vejen

Ny afsøgning på havnen: Politiet lånte vandsøgshund i eftersøgning af forsvunden Gesten-borger

Ugeavisen Vejen

Jobpatruljen besøgte 50 virksomheder: 14-årig arbejdede alene om aftenen

Ugeavisen Vejen

Shelters kom hurtig i brug: Flyveklub har fået 30.000 kroner fra Friluftsrådet

Ugeavisen Vejen

Tip til sommerlæsning: Tre danske historiske romaner man bliver klogere af

Ugeavisen Vejen

Aldi hjælper Red Barnet med at sende børn på sommerferie

Ugeavisen Vejen

Lokal landmand: Gesten-afdelingen skaber aktivitet og liv i området

Ugeavisen Vejen

Vejen Billedskole gør klar til efteråret

Ugeavisen Vejen

Ny terapeut: - Min passion er at hjælpe børn og unge, der er i mistrivsel

Ugeavisen Vejen

Lakserytteren kigger forbi Vejen

Ugeavisen Vejen

Sødmefyldt sommerlæsning: Tre tip til lette kærlighedsfortællinger

Ugeavisen Vejen

Sommerferie: Her er 8 gode legepladser i Vejen Kommune

Annonce