Annonce
Ugeavisen Vejen

Corona-vaccination: Fredag har alle beboere på ældre- og plejecentre fået det første stik

Vaccinationen mod covid-19 går efter planen i Vejen Kommune. Fredag har 303 borgere på kommunens ældre- og plejecentre fået det første stik. Arkivfoto: Ludvig Dittmann
Vaccinationerne går efter planen i Vejen Kommune - fredag havde 303 beboere på kommunens pleje- og ældrecentre modtaget det første af to stik mod coronavirus. Også mange medarbejdere har sagt ja-tak til vaccinen.
Annonce

Vejen Kommune: Beboerne på Enghaven i Rødding og Dixensminde i Jels fik som de første vaccination mod covid-19 1. januar.  Beboere på i alt fire pleje- og ældrecentre blev vaccineret 1. og 2. januar.

Onsdag, torsdag og fredag i sidste uge gik turen så til de fem sidste pleje- og ældrecentre i Vejen Kommune.

- I alt 303 beboere er vaccineret, og kun ganske få borgere har takket nej, siger Kirsten Dyrholm Hansen, afdelingschef for Ældre og Rehabilitering i Vejen Kommune.


I alt 303 beboere vil være vaccineret første gang på fredag. Og kun ganske få borgere har takket nej.

Kirsten Dyrholm Hansen, afdelingschef for Ældre og Rehabilitering i Vejen Kommune


Annonce

279 ansatte vaccineret

Sideløbende er personalet blevet vaccineret. Her når man op på 279 ansatte, når fredagen er omme. Yderligere 47 fra lægehusene har også fået det første stik.

Vaccinationen er frivillig,  og det bliver ikke registreret, om medarbejderne bliver vaccineret.

- Det er min fornemmelse ud fra tilkendegivelserne fra ældre- og plejecentrene, at godt 90-95 procent af personalet har takket ja til vaccinen, siger Kirsten Dyrholm Hansen.

Hun er positiv overrasket over, hvor hurtigt og godt, det er gået.

- Ledere og medarbejdere på plejecentre har haft fuldstændig styr på det sammen med de praktiserende læger, siger Kirsten Dyrholm Hansen.

Borgere, der modtager pleje i eget hjem, bliver de næste, der får buddet. Vejen Kommune har netop sendt en liste på 950 borgere til Statens Serum Institut.

Det samme gælder frontmedarbejdere blandt sygeplejersker og personale i hjemmeplejen. Her regnes der lige nu på tallet, der bliver i lejet 300-400.

Vejen Kommune har indtil videre ikke haft nogen smittede beboere på pleje- og ældrecentrene.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce