Annonce
Ugeavisen Vejen

Corona: Vejen SF aflyser igen stort fodboldstævne

Mange børn og unge ærgrer sig helt sikkert over, at de må vente relativt lang tid endnu, før de atter kan stille op i Vejen Trolde Cup. Pressefoto
Det bliver heller ikke denne gang, at Vejen Trolde Cup vender tilbage efter corona.
Annonce

Vejen: Til september ville de skønne omgivelser ved Vejen Idrætscenter have dannet en perfekt ramme om det traditionsrige fodboldstævne "Vejen Trolde Cup" med over 1000 deltagere fra 75 hold, der under normale omstændigheder afholdes både forår og efterår.

Forårets stævne blev desværre aflyst grundet corona-situationen, og dengang var der ingen tvivl om aflysningen. Der var dog et reelt håb om, at efterårets fodboldstævne til gengæld ville blive afviklet, men de mange restriktioner omkring aktiviteterne og for overnatningsmuligheder gjorde opgaven yderst besværlig.

Bestyrelsen i Vejen SF, styregruppen i Vejen Trolde Cup og Vejen Idrætscenter har ifølge en fælles pressemeddelelse arbejdet hårdt på at løse de praktiske udfordringer, men til sidst var den afgørende faktor omkring sikkerheden for svær at leve op til, hvad angår smitterisiko for deltagerne, de frivillige og gæsterne.

Annonce

Kan mærkes

Fodboldstævnet er Vejen SF’s største indtægtskilde, og det har derfor negative konsekvenser for klubbens økonomi.

Forårets aflysning blev dog økonomisk set reddet af en stor velvilje blandt klubbens medlemmer, som valgte at betale det fulde kontingent, til trods for at sæsonen blev mere end halveret og for nogens vedkommende ligefrem helt aflyst.

Vejen SF er dybt taknemmelig over den fortsat store opbakning blandt medlemmerne, og det er håbet, at næste års Vejen Trolde Cup gennemføres i dagene 4. til 6. juni.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejen

VBC satser på grøn profil

Ugeavisen Vejen

Cirkus på besøg i Holsted

Ugeavisen Vejen

Seniordans begynder igen

Ugeavisen Vejen

Et nyt klubår er begyndt

Annonce