Annonce
Ugeavisen Vejen

Dagbog fra Christiansborg: Vi skal huske at fejre de vigtige sejre

Skoleledere fra Vejen Kommune besøgte Troels Ravn på Christiansborg. Privatfoto

Dagbog: Jeg håber, at alle har nydt ferien og en rigtig dejlig sommer.

På Christiansborg er det politiske tog igen ved at komme op i fart, og for et par dage siden landede en vigtig pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet på mit bord:

Fra d. 1. august har der været mulighed for at søge om ret til tidlig pension – den såkaldte Arne-pension, og på godt fire uger har omkring 16.000 personer set over hele landet ansøgt. Pensionen betyder, at du kan trække dig tilbage fra arbejdet et, to eller tre år før din folkepensionsalder.

Annonce

I Vejen Kommune har 127 borgere ansøgt om pensionen. Det fortæller mig, at der har været et stort behov for den politiske aftale om ret til tidlig pension. Jeg er glad for, at vi dermed har kunnet gøre noget for de mennesker, der har været allerlængst – fra 42 til 44 år på arbejdsmarkedet, at vi har kunnet finde en løsning, således at alle kan få et værdigt otium uden at være blevet syge, eller slidt helt ned til sokkeholderne, af at arbejde.

Der er heldigvis langt flere mennesker på arbejdsmarkedet, som ikke benytter sig af deres ret til pension, og det er også positivt, for det betyder, at de fortsat har et arbejdsliv, hvor de ikke føler sig nedslidte, men har kræfter og er friske nok til fortsat at være i job.

Jeg mener, Arne-pensionen er en vigtig politisk sejr, og jeg mener, det er en vigtig forbedring af vores velfærd. For mig omhandler det også vigtige værdier som solidaritet, værdighed og ordentlighed.

Mange borgerlige politikere udtrykker stor kritik af retten til tidlig pension. De siger blandt andet, at vi trækker raske mennesker ud af arbejdsmarkedet, og det er negativt i en tid, hvor vi mangler arbejdskraft.

Jeg køber ikke argumentet. Udfordringerne med manglende arbejdskraft må vi løse på anden vis – blandt andet gennem efteruddannelse og opkvalificering. Efter min opfattelse, så vil det kun være mennesker, der har brug for at trække sig fra arbejdet før folkepensionsalderen, som vil benytte sig af Arne-pensionen. Det er en anstændig ydelse man vil få, men det er ikke sådan, at man vil tage den for pengenes skyld, men fordi man har behovet og er slidt efter mange år på arbejdsmarkedet.

Der er grund til at fejre en vigtig politisk sejr.

Ambitioner for folkeskolen

Torsdag d. 2. september havde jeg fornøjelsen af at have besøg af skoleledere fra Vejen Kommune.

Det gav anledning til en rigtig god drøftelse om regeringens ambitioner for folkeskolen.

Regeringen har skildret to store strukturelle udfordringer for folkeskolen, hvor lærere, pædagoger og ledere, hver dag gør et stort og godt stykke arbejde for elevernes læring og trivsel.

Vi har som samfund et stort ansvar for, at alle unge får en uddannelse. Lige nu er der 45.000 unge mellem 15-24 år, som hverken er i arbejde eller uddannelse.

En anden stor udfordring består i, at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Der er tale om attraktive uddannelser med masser af muligheder for beskæftigelse og videreuddannelse. Prognoserne siger, at vi i Danmark i 2030 kommer til at mangle op mod 100.000 faglærte.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Vejen

Bække Skole har to hold klar til kommunalfinale

Annonce
Annonce
Ugeavisen Vejen

Rotary Klub markerede 100-års jubilæet med Shelterbox

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejen

Aftenhøjskole er klar med vinterens første foredrag

Ugeavisen Vejen

Lokal butikschef bliver årets butikschef

Ugeavisen Vejen

Museums- og kunstforening arrangerer foredrag om Fanø-kunstnere

Ugeavisen Vejen

Weekenden bød på velbesøgt forbrugermesse i Vejen Idrætscenter

Ugeavisen Vejen

Stor interesse for at blive vaccineret mod influenza: - Vi har overgået os selv

Ugeavisen Vejen

Efterårets mangfoldighed af farver

Ugeavisen Vejen

Bibliotekarens klumme: Børnekultur – hvad skal vi med den?

Ugeavisen Vejen

Profil Optik tilbyder børn gratis sportsbriller

Ugeavisen Vejen

Otte kvindelige kunstners værker udstilles på Galleri 46

Ugeavisen Vejen

Mads er Knudepunktets egen husmusikant

Ugeavisen Vejen

Orgelkoncert med storskærm og improvisation runder festival af

Ugeavisen Vejen

Ny SSP konsulent: - Jeg tror ikke, det er nemt at være ung i dag

Ugeavisen Vejen

Føvling er landsmestre i petanque

Ugeavisen Vejen

Kviktest for corona stopper i Vejen Kommune

Ugeavisen Bramming

Folkemøde om grænsen bliver et kulturelt festfyrværkeri

Ugeavisen Vejen

Vinderne har fået deres fyldte indkøbsvogne

Ugeavisen Vejen

Ny butik: Brugskunst og børnepasning under samme tag

Ugeavisen Vejen

Folketingsmedlem og byrådsmedlemmer besøgte lokale virksomheder

Ugeavisen Vejen

Agnes fortalte om sin tur til Australien for fuldt hus

Ugeavisen Vejen

Nyt fra Askov Bylaug: Debat om arkitekturpolitik på Askov Højskole

Ugeavisen Vejen

Vejen Frem: Livets gang!

Annonce