Annonce
Ugeavisen Vejen

Din mening tæller: Borgerne skal inddrages i nye planer

Ved at inddrage og samarbejde med så mange parter som muligt, håber Vejen Kommune at få en større lokal forankring i den kommunale klimaplan. Arkivfoto: Lars Johannessen
Både borgere, foreninger og virksomheder kan være med til at sætte deres præg på kommunens klimaplan.

Klima: Ord som skovrejsning, solceller, opvarmning og isolering af boligen, samkørsel og håndtering af regnvand får de fleste klimabevidste borgeres grønne hjerter til at banke af glæde.

Hvis alle engagerer sig og igangsætter et eller flere af de nævnte tiltag, sikrer vi sammen en reduktion af CO2 udledningen. Det skriver Vejen Kommune i en pressemeddelelse.

Og det er netop de klimabevidste og engagerede borgere, som Vejen Kommune gerne vil høre fra i en ny stor spørgeskemaundersøgelse, der bland andet handler om, hvordan de ser sig selv involveret i arbejdet omkring klimaet fremadrettet.

Annonce

Opstartsmøde

Man kan finde spørgeskemaet via kommunens hjemmeside www.vejen.dk/klimaplan. Ønsker man at være lidt bedre klædt på, kan man også deltage i et online opstartsmøde torsdag den 3. juni 2021 kl. 19 via Teams. Tilmelding er efter først til mølle princippet på samme hjemmeside.

Har man ikke mulighed for at deltage på dagen, kan man også finde mødet her efterfølgende, da det optages. Det er tanken, at både borgere, foreninger, lokalråd, uddannelsesinstitutioner og virksomheder skal deltage i udarbejdelse af den nye klimaplan.


Ved at inddrage og samarbejde med så mange parter som muligt sikrer vi en større lokal forankring i klimaplanen. Derfor opfordrer vi alle borgere til at besvare spørgeskemaet og dermed bidrage med deres løsninger og erfaringer.

Egon Fræhr, borgmester, Vejen Kommune


I Vejen Kommune skal der blandt andet arbejdes med transport, landbrug, energi og bygninger.

Det gælder kommunens egne køretøjer og ejendomme og især kommunen som geografisk område.

Det gælder altså alle borgere i Vejen Kommune. Når alle lokale aktører deltager aktivt, sikres det, at opgaven forankres så bredt som muligt, lyder det i pressemeddelelsen.

Annonce

Større lokal forankring

- Ved at inddrage og samarbejde med så mange parter som muligt sikrer vi en større lokal forankring i klimaplanen. Derfor opfordrer vi alle borgere til at besvare spørgeskemaet og dermed bidrage med deres løsninger og erfaringer. På den måde udvikler vi i fællesskab kommunens kommende klimastrategi. Det giver et godt ejerskab, når den skal udmøntes, siger Vejen Kommunes borgmester Egon Fræhr i pressemeddelelsen.

Klimaplanen er et stort skridt i den rigtige retning. Det er begyndelsen på arbejdet med at reducere CO2 udledningen med 70 procent inden 2030 og nå en netto nul-udledning af drivhusgasser i 2050.

Formålet med undersøgelsen er at indsamle borgernes input til hvilke handlinger, man sammen kan lykkes med for at nå i mål.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejen

Indbrud i Rødding

Ugeavisen Vejen

Corona satte en midlertidig stopper for nye venskaber hos Børns Voksenvenner: Flere børn i Vejen Kommune savner en ekstra rollemodel

Ugeavisen Vejen

Rikkes positive tilgang til livet stammer fra opvæksten i Askov: Har sjældent oplevet så meget venlighed som i Dagli´Brugsen i Askov

Annonce