Annonce
Ugeavisen Vejen

DM: Holsteds Clara føjer en ny guldmedalje til samlingen

Clara Hansen, Holsted, ses på sit DM-hold som gymnastikpige nr. 2 fra venstre. Privatfoto
Tre aftener om ugen tager 19-årige Clara Hansen fra Holsted til Århus for at dyrke gymnastik på eliteniveau.

HOLSTED: Clara Hansen, Holsted, vandt i weekenden sammen med sit hold det danske TeamGym mesterskab for seniordamer.

Stævnet blev afviklet i Randers, og efter et spændende forløb og en god præstation lykkedes det TGA-damerne at vinde DM efter gennem mange år at have været lige ved og næsten.

Clara begyndte med gymnastikken i Holsted UGF og har i juniortiden repræsenteret Vejen Gymnastik Forening og Jerne IF. I den periode har hun to gange været udtaget til det danske landshold til Europamesterskaberne.

Annonce

Da hun blev senior, valgte hun at skifte til TGA i Århus for at sikre sig gode muligheder for forsat at udvikle sig. Det har betydet, at hun de seneste små tre år har taget turen til Århus tre aftener om ugen.

Til trods for de mange kilometer og mange timer har hun aldrig følt det som en belastning, da det har givet mange nye venskaber og bidraget til hendes forsatte udvikling - og nu også et Danmarksmesterskab på seniorniveau.

Clara er 19 år og afslutter sine studier på Vejen Business College i år.

Clara Hansen, Holsted. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce