Annonce
Ugeavisen Vejen

Fælles fokus på børns fritid

Broen Vejen og samarbejdspartnere inviterer foreninger og organisationer til konference om i fællesskab at give udsatte børn en hjælpende hånd.
Annonce

VEJEN: Hvordan kan det lokale foreningsliv og Vejen Kommune i fællesskab skabe gode rammer for alle børns aktive fritidsliv?

Det er emnet for en konference onsdag den 27. november kl. 15.30-19.30.

Konferencen “Aktiv fritid er kvalitetstid” holdes på Basen – Vejen Ungecenter, og den arrangeres af Broen Vejen sammen med Huset Vejen (frivilligcentret i Vejen Kommune), Dansk Folkehjælp, KFUM Hele Danmarks Familieklub og Red Barnet med støtte fra Rotary Vejen, Soroptimisterne Vejen og Vejen Kommune.

Med konferencen sætter arrangørerne et fælles fokus på, hvordan en aktiv fritid kan være med at skabe bedre trivsel for børn og unge i hverdagen. Det lykkes bedst i et godt samspil mellem det frivillige foreningsliv og kommunen.

Alle, der er frivillige i foreningslivet for børn og unge i Vejen Kommune, er velkomne til at deltage. Det er gratis at deltage.

Tilmelding skal ske til BROEN Vejen senest den 20. november.

På programmet er blandt andet:

Ungdomsforskeren Søren Østergaard fra Center for Ungdomsstudier vil give et aktuelt indblik i ungdomskulturen og børn og unges forhold til foreningslivet

Lene Willumsen og Jakob Vejlø fra Børn- og ungeenheden/Sundhed og Familie i Vejen Kommune vil fortælle om kommunens tilbud og samarbejde med frivillige foreninger

Emilie Nygaard Brix fra LEGO Foundation vil se nærmere på hvilke færdigheder og kompetencer, der er vigtige for børn for at begå sig i en verden i konstant forandring

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ny Tirsdag

Gå jer til en gratis hjertestarter

Annonce