Annonce
Ugeavisen Vejen

Find formen med et smil på læben

Den 12. og 13. juni inviterer Vejen Idrætscenter, Dansk Firmaidrætsforbund og Vejen og Omegns Firmasport til motionsdage. Pressefoto: Dansk Firmaidrætsforbund
Vejen Idrætscenter, Dansk Firmaidrætsforbund og Vejen og Omegns Firmasport inviterer den 12. og 13. juni til motionsdage. Det er nemlig tid til at finde formen og få pulsen op igen.
Annonce

Vejen: Corona-nedlukningen har haft stor betydning for idrætsdeltagelsen herhjemme. Andelen af danskere, der normalt dyrker sport og motion, er faldet fra 55 procent før nedlukningen til 39 procent under nedlukningen, viser en nylig offentliggjort undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut. - Så det er på tide, at vi pudser formen af og får pulsen op igen, siger Joye Meulengracht, bestyrelsesmedlem i Vejen og Omegns Firmasport og ansat i Vejen Idrætscenter, i en pressemeddelelse. Og Joye Meulengracht ligger inde med et godt tilbud til kammerater, kolleger, kvinder og kraftkarle. Vejen Idrætscenter, Dansk Firmaidrætsforbund og Vejen og Omegns Firmasport inviterer nemlig til motionsdage den 12. og 13. juni. For 75 kroner er det muligt at kaste sig ud i en kavalkade af idrætter, der sikrer sved på panden og smil på læben. - Vores faciliteter i Vejen Idrætscenter er optimale til at prøve kræfter med forskellige former for idræt, og begge vores arrangementer inkluderer en social dimension. Vi trænger til at komme hinanden ved - stadig på afstand dog. Vi ser frem mod to forrygende dage, og aktiviteterne er naturligvis tilpasset myndighedernes regler for motion, siger Joye Meulengracht. Tilmelding foregår via www.vejenic.dk. Fredag den 12. juni fra klokken 16 til 18 er det Mænds Motionsdag, hvor deltagerne kan prøve kræfer med padel, crossfit, fodtennis og jump. Lørdag den 13. juni fra klokken 11 til 13 er det Kvindernes Motionsdag. Her kan deltagerne prøve kræfter med yoga, dans, jump og body pump.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ny Tirsdag

Gå jer til en gratis hjertestarter

Annonce