Annonce
Ugeavisen Vejen

Foreninger kan få hjælp til at blive forårsklar

Vej & Park i Vejen Kommune tilbyder at hjælpe foreningerne med at rykke aktiviteterne udendørs under nedlukningen. Arkivfoto

Vejen: Mange idrætsforeninger tænker kreativt og rykker træningen udenfor, nu hvor det er blevet en mulighed, mens indendørsidrætten fortsat er lukket. Medarbejderne i Vej & Park hjælper gerne til med at få gjort arealerne klar, så der kan dyrkes idræt, også på alternative måder.

- Hvis nogen har brug for, at vi for eksempel kommer og fejer en multibane en ekstra gang, eller for at vi kridter baner op til håndbold og sætter nogle håndboldmål op, så gør vi gerne det. Det kunne også være, at nogen har lyst til at dyrke noget motion nogle lidt alternative steder, for eksempel på en tom parkeringsplads, siger Andrea Schultz, der er ingeniør i Vejen Kommunes teknik og miljøafdeling.

Normalt åbner de udendørs kommunale idrætsbaner først den 1. april, men i år er det altså sket den 1. marts for at give mulighed for, at indendørsidrætten kan komme i gang udendørs under coronanedlukningen.

- Situationen lige nu er speciel, og vi vil gerne hjælpe og understøtteidrætten bedst muligt, så flest muligt kommer i gang med at dyrke motion og idræt igen, siger Helle Hansen, fritidskonsulent i skole, kultur og fritid i Vejen Kommune.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejen

4 gode råd før bilkøb

Ugeavisen Vejen

Ny bil - nye vaner

Annonce