Annonce
Ugeavisen Vejen

Forhenværende PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen fortæller om grænselandet

Fhv. PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen, der er født og opvokset i Haderslev, kommer den 22. januar til Holsted Bibliotek for at fortælle om det at være barn af grænselandet. PR-foto
Annonce

Holsted: Onsdag den 22. januar klokken 19 kan man på Holsted Bibliotek høre forhenværende PET-chef, kriminalinspektør og terrorekspert Hans Jørgen Bonnichsen fortælle om at være barn af grænselandet.

Hans Jørgen Bonnichsen, der er vokset op i Haderslev, vil i dette foredrag gennem familiens og egen – ikke altid lige lykkelige historie – fortælle om, hvilken betydning det havde og stadig har, og hvilke konflikter der opstår ved at være en del af to kulturer.

Fortællingen begynder med det smertelige nederlag i 1864, hvor Danmark mistede Sønderjylland, der i 56 år var en del af det stortyske rige. Det medførte, at 5000 unge sønderjyder mistede livet i første verdenskrig - en kamp, der ikke var deres. Deriblandt var Bonnichsens tre onkler. Lige så mange kom hjem invaliderede og mærket på livstid.

Hans Jørgen Bonnichsen var i 20 år en del af Rejseholdet. Efterfølgende fungerede han som souschef for Rejseafdelingen og som operativ chef for Politiets Efterretningstjeneste. Efter at han i 2006 gik på pension, har han fungeret som TV-avisens efterretningsekspert.

Arrangementet er et samarbejde mellem Holsted Bibliotek, Grundtvigsk Forum Holsted og Foreningen Norden og støttet af Statens Kunstfond. Man kan købe billet til arrangementet på www.vejbib.dk eller på kommunens biblioteker.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce